Frivillig Kolding deltog i årets lysfestival med en kaffebar, der blev bemandet af dedikerede frivillige. Gennem salget af kaffe og kakao blev der indsamlet overskud til at støtte fremtidige aktiviteter i byens frivillige foreninger.
Kaffebaren var en del af "Folkets Vogn I Kolding", et initiativ, som forener lokale foreninger. Vognen blev skabt i samarbejde med Kolding Madhjælp, Råværket og Projekt Kompas, med støtte fra Kolding Kommune og Tuborgfondet. Alle frivillige foreninger i Kolding kan benytte vognen til deres egne events.