Genopslag: Vi søger motiveret og engageret social- og sundhedshjælper i aftenvagt, der brænder for Selvværd og Sammenhæng

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjemmehjælpsgruppen i Domhusgade søger social- og sundhedshjælper, som drives af udvikling, høj faglighed og vidensdeling. Vi har ambitioner om at være bedst, og har derfor brug for dig, der ønsker at være med til at bidrage til høj kvalitet, borgertilfredshed og trivsel.

Hjemmehjælpen Domhusgade
Du vil indgå i et team med 3 andre aftenvagter, som i tæt samarbejde med hjemmesygeplejen, vil levere pleje og omsorg for vores borgere om aftenen i en del af Kolding Kommune.

Hjemmehjælpen i Domhusgade yder i dag- og aftentimerne praktisk hjælp, personlig pleje og uddelegerede sygeplejeopgaver i tæt samarbejde med sygeplejen til ca. 200 borgere og ca. 120 borgere om natten til personlig pleje og uddelegerede sygeplejeopgaver.
Vi tilstræber altid velkoordinerede borgerforløb i tæt samarbejde med borger, pårørende og samarbejdspartnere ud fra strategien om Selvværd og Sammenhæng.

Vi er cirka 50 kolleger, som har en fælles leder og to planlæggere, der står for vores ruteplanlægning. Vi tager hensyn til både borgernes behov og medarbejdernes ønsker. For os er det vigtigt, at vi kender borgerne, og vi prioriterer kontinuitet og kvalitet i opgaveløsningen.

I hjemmehjælpen Domhusgade har vi en synlig og nærværende leder. Der er tæt dialog mellem medarbejdere, vores leder og planlæggere. Der er fokus på, at alle er klædt på til den opgave, der skal udføres. Derfor prioriterer vi også, at der er en god oplæring, hvor der er plads til, at vi ikke er ens, men vi ved noget forskelligt og lærer på forskellig måde.

Vil du være en del af vores gruppe?
Vi søger efter nye kolleger, som tør udfordre både hinanden og ledelsen med en gensidig respekt, fordi vi ved, at gennem dialog bliver vi bedre. Vi ønsker det bedste for vores borgere, og derfor skal der være plads til, at vi udfordrer eller stiller undrende spørgsmål til "plejer".

Vi har en kultur, hvor vi stiller spørgsmål, udfordrer hinanden og spiller hinanden bedre i vores møde med borgerne. Der er plads til forskellighed og til at blive dygtigere.

Vi dyrker en ligeværdig og omsorgsfuld omgangstone og kommunikation, hvor vi prioritere, at alle uanset funktion og uddannelse føler sig som en vigtig del af gruppen.

Vi leder ikke efter IT eksperter, men vi dokumenterer i Nexus. Og kender du ikke Nexus, så skal vi nok lære dig det, ligesom vi også hjælper dig med en god introduktion til andre opgaver.

Vi er en del af hjemmehjælpen i Kolding Kommune, og du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, som har en klar vision: Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad du siger og gør. Det er en vision, vi kan opfylde ved altid at arbejde ud fra forvaltningens fem leveregler:

  •        Tal et sprog alle mennesker forstår
  •        Alt indenfor din radar er dit ansvar
  •        Det er borgerens plan/aftale
  •        Sæt fællesskabet i spil
  •        Gå borgeren i møde

Du kan læse mere om Selvværd og Sammenhæng her.

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte leder af hjemmehjælpen i Domhusgade Ruben Skov på 24 75 71 72 for at høre mere om stillingen og hvem vi er.

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer.

Arbejdssted:
Hjemmehjælpen Domhusgade, Ålegården 2-4, 6000 Kolding.                  

Arbejdstid:
Aftenvagt på 30 timer med hver 2. weekend.

Ansættelsestidspunkt:
1. juli 2023, eller snarest muligt.

Ansøgning:
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen:
Ansøgningsfrist er den 28. juni 2023. Da der er flere stillinger vil der være mulighed for at starte efter ønske.

Vi afholder samtaler løbende.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d69048a2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltning SSF, Domhusgade, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d69048a2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845033

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet