Glitter og drag til Slotskampen på Campus Kolding

dato

Campus Kolding inviterer til årets store festdag, Slotskampen, den 8. maj med et program spækket med glitter og drag.

Årets begivenhed skydes i gang af drag-performeren Mizz Privileze, der åbner festen med et spektakulært show. Der vil desuden være fri bar i den første time med øl, cider og sodavand.

Udover det indledende show vil Mizz Privileze også fungere som kommentator og optræde med et intenst half-time show samt den populære catwalk konkurrence. DJ-musik vil holde stemningen i top under hele eventet, der også byder på diverse aktiviteter og konkurrencer, med høvdingeboldturneringen som det store højdepunkt.