Graver ved Dalby Kirke (Kolding)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være vores nye graver?

Brænder du for udendørsarbejde i smukke og grønne omgivelser, er du måske Dalby Kirkes nye graver.

Dalby Kirke ved Kolding søger en graver pr. 1. september 2023 eller snarest derefter.

Dalby er et aktivt sogn med god kirkegang. Kirken har en unik placering med udsigt til beboelser og marker.

I Dalby har vi netop indviet et nyt og lækkert sognehus, hvor vi forventer at kunne fortsætte mange gode og inspirerende aktiviter. Vi har stor fokus på udvikling og på at være med til at skabe rammerne om fællesskab og nærvær.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og med følgende opgaver:

  • vedligeholdelse af kirkegårdens gravsteder og udenomsarealer
  • vedligeholdelse af de grønne områder omkring sognehuset
  • vedligeholdelse af præstegårdshaven
  • administrative opgaver og indkøb i forbindelse med kirkegårdsdriften
  • rengøring af graverfaciliteter
  • kirketjeneste, hvis du ønsker det

Vi har brug for, at du:

  • har erfaring med selv at tilrettelægge dit arbejde
  • er ansvarsbevidst, engageret og samarbejdsorienteret
  • formår at møde kirkens og kirkegårdens brugere i både glæde og sorg
  • har et godt overblik, også i forhold til et årshjul
  • har en fleksibel tilgang til dine arbejdsopgaver og sæsonarbejde
  • har kørekort til personbil
  • har erfaring med eller er interesseret i kirkens arbejde, liv og struktur

Vi giver dig:

  • frihed i jobbet til at tilrettelægge din dag og dine opgaver i sparring med kirkeværgen
  • mulighed for udvikling af kirkens udendørsarealer i samarbejde med menighedsrådet
  • et godt og positivt arbejdsmiljø med højt til loftet og en positiv omgangstone
  • engagerede kolleger

Du kommer til at indgå i en vikardækning i overensstemmelse med de aftaler, vi har indgået med med vores to nabosogne, Sønder Bjert Sogn og Sønder Stenderup Sogn.

Ansættelse sker ved Dalby Sogns Menighedsråd beliggende Dalbyvej 69, Dalby, 6000 Kolding. Kirken har automatisk ringeanlæg.

Ansøgere uden gartnerisk uddannelse indplaceres i løngruppe 1.

Årslønnen aftales inden for intervallet 310.815,07 kr. – 370.993,22 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 310.815,07 kr.

Ansøgere med uddannelse som gartner indplaceres i løngruppe 2.

Årslønnen aftales inden for intervallet 302.851,31 kr. – 386.135,09 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 317.994,35 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.760,18 kr. (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5-ugers uddannelse for gravere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirkeværge Kjeld Kjeldsen på telefonnummer 61 60 70 47 eller 7941fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7941fortrolig@sogn.dk senest 13. august 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 34, 2023.

Se også kirkens hjemmeside: www.dalbykirke.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DALBY KIRKE, Dalbyvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 7941fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857555

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet