Kom med når jazzgruppen Haletudserne giver gratis koncert for børn på Kolding Bibliotek.
Haletudserne er jazzmusik i børnehøjde. Til koncerten bliver børn og voksne inviteret med ind i jazzens legesyge verden. Små og store ører bliver udfordret og forkælet med fortællinger, swing, groove, free, bossa og ballader.
I hører om den jazzede haletudse, og derefter går turen til legepladsen, hvor der bydes op til dans. En jysk drillepind og et swingende avantgardetema kigger forbi med masser af narrestreger i nummeret “Axelrandu”.
Pludselig dukker der små krible krable dyr op, der fører til fri improvisation, og det hele ender i drømmeland. Musik og tekst er komponeret og skrevet af bandets trompetist, Ida Brinch.
Haletudserne var nomineret til en Danish Music Award Jazz 2019 i kategorien årets børnejazznavn.
Sang: Sofie McQueen
Trompet: Ida Brinch
Saxofon: Johan Jep
Trombone: Tobias Stavngaard
Guitar: Johannes Mogensen
Kontrabas: Camilla Lykkegaard
Trommer: Magnus Lundsgaard
Koncerten er en del af Jazz for Kids, som er en mini-festival i skolernes efterårsferie, hvor jazzmusikere fra nær og fjern valfarter til Trekantområdet for at servere lækker jazz til børn og deres voksne.
Læs mere om Jazz for Kids her.
// Arrrangeret i samarbejde med Jazz I Trekanten \\
Tid: Mandag den 17. oktober – 11:00 - 11:50
Pris: Gratis
Sted: Torvet, Kolding Bibliotek
Målgruppe: For børn og deres voksne