Her går komfort, praktik og atmosfære hånd i hånd. Flot, gennemrenoveret familiehjem

Foto: Nybolig Kolding.
dato

Velkommen til denne fantastiske familievilla i det eftertragtede Brændkjærkvarter, nu til salg hos Nybolig Kolding. Her venter et hjem, der kombinerer moderne komfort med praktisk indretning. Med en gennemrenoveret bolig, der bl.a. byder på et åbent opholdsområde, forældre- og børneafdeling samt en velanlagt have, er det ideelt for børnefamilien.

Adresse: Brændkjærgade 126 6000 Kolding
Pris: 3.895.000

Se boligen her

I et fredeligt, familievenligt kvarter finder I denne gennemførte og velindrettede villa, hvor hverdagens praktik glider ubesværet. Når bilen køres i garage, er der direkte adgang til hjemmets bagindgang, hvorfra I når henholdsvis viktualierum, hvor indkøbene kan stilles af vejen - og et bryggers med god plads til overtøj og sko – et layout, der får logistikken til at fungere perfekt i en travl børnefamilie.

Boligen er gennemrenoveret med blik for kvalitet, funktion og akustik. Taget er fra 2018 og i 2023 er alle vinduer, på nær dem i tilbygningen, skiftet. Hjemmets hjerte er det store, åbne leverum, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen i ét lyst opholdsområde. Her er gulvvarme under fødderne, biopejs til hyggen og udgang til en sydvestvendt, delvist overdækket terrasse. Køkkenet fra 2024 passer elegant ind i stilen, og her kan familien samles om madlavning, lektielæsning og afslapning.

Forældreafdelingen – en tilbygning fra 2019 – udgør et privat fristed med soveværelse, stort walk-in-closet, kontor, en hyggelig alkove og eget badeværelse med bruseniche og badekar, mens der i børneafdelingen venter tre gode, lyse værelser, alle med faste skabe og nem adgang til afdelingens rummelige badeværelse med separat bruseniche.

Udendørs fortsætter det gode familieliv i den velanlagte have, der er både nem og indbydende. Her er plads til leg og spas på den nedgravede trampolin, i klatretårn og legehus og på de store græsarealer. På terrasserne er der sol en stor del af dagen – terrassen ved huset er delvist overdækket, mens terrassen bagerst i haven har bålplads. I forhaven er indkørslen bred med plads til flere biler, ligesom I får en overdækket cykelparkering, depot til haveredskaber og en garage med plads til bil, hobbyværksted eller hjemmetræning.

Fra hjemmet er der gåafstand til naturindslag som Geografisk Have, Sigbritsparken og Djævlekløften, mens det nære breder sig i Brændkjærkvarteret, som har et stærkt fællesskab. Her kan børnene trygt færdes til skole, idrætshal og legekammerater, ligesom indkøb, pasning og midtbyen også hurtigt nås.

Boligens areal: 199m2
Værelser: 5
Grundareal: 987m2
Ejerudgift pr. måned: 2.643kr.

Er I interesseret i boligen? Book en fremvisning her.

Nybolig Kolding

Vestre Ringgade 2A, Kolding

75 52 80 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag: Efter aftale
Søndag: Efter aftale