BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til ansættelse snarest muligt søger vi en dygtig medarbejder til hestestalden på erhvervsskolen HANSENBERGs adresse i Vranderup nær Kolding.
Jobbet
Arbejdet omfatter daglig pasning af 10-12 af skolens egne heste – samt evt. opstaldede elevheste – vedligeholdelse af stald og bokse, ind- og udlukning på folde, klargøring af heste til undervisningsbrug mv. Desuden tager medarbejderne i staldene del i værkstedsundervisningen sammen med underviserne.
Din profil
Du har lyst til at indgå i et teamorienteret miljø, og du samarbejder gerne med adressens undervisere indenfor de forskellige udbud af uddannelser og kursusforløb. Du er fleksibel, serviceminded og mødestabil – og du trives i en omskiftelig hverdag, hvor det er vigtigt, at du kan prioritere dine opgaver.
Du kan lide at arbejde med unge mennesker, er tillidsvækkende, og du har let ved at skabe gode relationer og netværk. Du har forståelse for, at stalden er en undervisningsfacilitet og en træningsbane for skolens elever.
Vi forventer, at du er uddannet indenfor hestebranchen – for eksempel hestemanager, berider eller lignende. Vi forventer også, at du kan formulere dig ubesværet på dansk – både mundtligt og skriftligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) for landbrugsarbejdere m.fl. samt gældende OAO-S-fællesoverenskomst. Pensionsordning efter gældende aftale.
Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.
Tiltrædelse snarest muligt.
Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest den 25. juni 2025.
Vi holder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Marlene Falk på mfr@hansenberg.dk eller på telefon 6194 0474.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.
På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.
Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.
Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HANSENBERG, Skovvangen, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8082aebc-930b-4d63-9b97-e22ad67a7321