Fra den 9. - 18. april markerer Koldinghus påsken med sjove aktiviteter for børn og voksne.
Hvis du mangler noget af give dig til i påsken, er Koldinghus helt sikkert et godt bud på et sted, der bugner af mange forskellige aktiviteter gennem hele påsken.
Børn og voksne kan bl.a. prøve kræfter med at ridse mønstre og dekorere smukke påskeæg eller gå på jagt efter påskeharen, der hopper rundt på slottets sale og gange.
Følg efter påskeharens fodspor, svar på spørgsmål og løs små opgaver undervejs. Du vil også få udleveret et opgavehæfte, hvor du bl.a. kan lære mere om, hvor påsketraditionen stammer fra, og hvem der kommer med påskeæggene.
Alle aktiviteter er gratis efter betalt entré til museet. Børn og unge under 18 år har gratis adgang til museet.
Se og læs mere om de mange påskeaktiviteter på Koldinghus her.
Entré
Voksne: 125 kr.
Studerende: 80 kr.
Under 18 år: Gratis
Åbningstider
Alle dage fra 10.00 - 17.00