Hvordan hjælper man bedst krigsflygtninge? Og hvordan kan man se eller mærke, om de er traumatiserede. Mød op og bliv klogere på, hvad krig og flugt gør ved kroppen.
Michael Stubberup er forfatter af bogen ”Social bæredygtighed – Traumers hverdagsudtryk – Genopretning af balance”.
Han fortæller, hvad det kan gøre ved mennesker at skulle flygte fra krig, hjemland, familie og venner. Hvordan reagerer kroppen og psyken?
Når næsten alt kendt og trygt forsvinder på grund af krigens ødelæggelser, bryder det normale reguleringssystem i os mennesker ofte sammen. Utryghed bliver reglen med en lang række konsekvenser for balance, immunsystem, søvn og dermed for hverdagslivet.
Kom og hør et spændende foredrag med Michael Stubberup og få udvidet dit syn på disse områder.
Tid
Den 26. april fra kl. 19-21
Sted
Kolding Uddannelses Center – KUC
Ågade 27, 6000 Kolding
Arrangementet arrangeres af Kolding Kommune og er gratis at deltage i. Man kan bare møde op, og der er ingen tilmelding. Der er dog max plads til 160 personer.