Ikke som håbet for KIF trods ligaens bedste defensiv

Thomas Mikkelsen (Foto: Ken Jepsen, Kolding IF Fodbold)
Profilbillede
dato

Da det blev en kendsgerning at Kolding IF rykkede ned i 2. division, forventede de fleste, at Kolding skulle rykke op i 1. division med det samme. Men med én kamp tilbage af grundspillet i 2. division, må holdet desværre have til takke med en plads uden for Top-6.

KIF fik en hård start på sæsonen, hvor de efter blot fire kampe stod med et enkelt point. Siden da er det gået op og ned, men én ting har været sikkert; defensiven har ikke fejlet noget. 

Trods en foreløbig 10. plads i 2. division, er Kolding IF dem der har lukket færrest mål ind: 19 mål i 21 kampe. Efter vinterpausen måtte fansene lægge øje til tre 0-0-kampe, inden holdet triumferede i Middelfart. Det vidner også om, at den defensive base er nøjagtigt, hvor den skal være.

Nu skal offensiven i gang
Dertil fik man også scoret tre gange i Middelfart, hvor målene tilfaldt Thomas Mikkelsen, Paul Ngongo og holdets topscorer, Christian Kudsk. Man kan håbe på, at det var startskuddet for KIF-offensiven. For Wichmann's tropper har kun formået at lave 19 mål i 2. division - altså lige så mange som defensiven har tilladt.

Holdets topscorer, Christian Kudsk, står noteret for blot fire scoringer, og Thomas Mikkelsen, der blev hentet ind til at sørge for målscoringen, følger op med tre mål indtil videre. Derfor håber man, at kampen i Middelfart bliver vendepunktet for resten af sæsonen.

Kolding IF spiller deres sidste kamp i grundspillet på lørdag, når Brabrand IF gæster Autocentralen Park. Her skal Kolding-offensiven vise, at der er håb forude. Kvaliteten er der, og nu blev der tanket selvtillid i Middelfart. Tilmed har Brabrand lukket næstfærrest mål ind i 2. division - kun overgået af Middelfart. 


KIF-topscorer Christian Kudsk (Foto: Rasmus Nielsen)

Næste sæson skal stå KIF endnu skarpere
Resten af sæsonen skal bruges, som forberedelse til næste sæson. Det er klart, at Kolding for alt i verden skal undgå nedrykning, men det er slet ikke den vej de skal kigge.

Holdet skal fremad nu, og derfor skal man bruge slutspillet på, at få holdet spillet ordentligt sammen. 

Der er styr på det defensive, og nu skal den tryghed finde vej op igennem banen. Der skal leves op til Kolding IF's store ambitioner, og det starter nu. Holdet er ubesejret efter vinterpausen, og de skal bare blive ved, for så ender Kolding IF dér, hvor de rigtig gerne vil være.


Kilde: Redaktionen