MØD JANNE VØLVER HAUSCHILDT

Janne Vølver Hauschildt elsker Koldinghus og livet i Kolding

Portrætfoto af Janne Vølver Hauschildt

Hvad er det bedste ved at bo i Kolding - med dine ord?

“Kolding har bare alt: kultur, natur, sport, tæt på havet og vores smukke slot. Byen er perfekt i størrelse, og har mange gode kultur-/uddannelsestilbud til alle aldre. Så bor vi tæt på lufthavnen og har flere gode seværdigheder forholdsvis tæt på.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Kolding til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Koldinghus. Jeg elsker Koldinghus. Er kommet der siden jeg var en lille pige. Blev viet i Kirkesalen i oktober sidste år.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Smilende - empatisk og hjælpsom. (jeg er bl.a. frivillig i den golfklub jeg er medlem i / Birkemose”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“… jeg er nem at få i godt humør. En fugl der kvidrer, en god melodi jeg hører - at være sammen med glade mennesker- køre på job og se solen ud over havnen”

Hvem i Kolding vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Morten Strøh fra Mocca. Han er så proaktiv og gør så meget for at samle byen. Lige Street Food og snart svinger AL Passagen til Kulturaften. Han kæmper for at få folk ned og bruge byen. Det har jeg stor respekt for”