Jens Svane fejret for 300 kampe i KIF Kolding

dato

Jens Svane blev tirsdag aften fejret i Sydbank Arena, da han rundede 300 kampe i KIF Kolding-trøjen. Inden opgøret mod HC Midtjylland blev Svane hyldet med både blomster og en særlig 300-kamps trøje, givet af hans personlige partner Svane Shipping A/S.

Hyldesten fandt sted foran næsten 2.000 tilskuere, der kvitterede med stående klapsalver for hans præstation. Svane er nu den ottende spiller i klubbens historie, der når denne eksklusive milepæl. KIF Kolding ønsker deres dedikerede spiller stort tillykke med den imponerende bedrift.

Kilde: KIF Kolding