Jobcenter Kolding øger fokus på småjobs: »Alle kan noget!«

Profilbillede
dato

”Alle kan noget!” Lyder det fra Jobcenter Kolding, der øger fokus på at hjælpe flere langtidsledige i småjob – det rette match skal blot findes! Småjobs viser sig nemlig ofte at være en nyttig indgang til fuldtidsbeskæftigelse samt en mulighed for den langtidsledige borger atter at etablere sig på arbejdsmarkedet.

Hvorfor er småjobs så vigtige? Og hvad er et småjob egentlig? Jobcenter Koldings fokus ligger lige præcis der, hvor der ses en bredere mulighed for den langtidsledige borger. Det er netop, at borgeren får foden indenfor hos en virksomhed i et ordinært arbejde med et mindre antal timer på skemaet, som kan være alt fra 1-15 timer i ugen.

Småjobs kan gøre væsentlig mere for den enkelte borger end man lige går og tror. Det positive udfald er både at hente for den langtidsledige, men også for virksomheden. Den ledige får nemlig muligheden for at skabe et fokus på sig selv og vise, at de sagtens kan biddrage til arbejdsmarkedet og finde glæden i en fast hverdag. Samtidig får virksomheden etableret et samarbejde med borgeren og opbygger et bekendtskab, som har grobund til at brede grenene yderligere og på længere sigt tilbyde flere timer på skemaet, som med tiden kan udfolde sig til fuldtidsbeskæftigelse. 

Flere virksomheder vil med på vognen

I forårets serviceopkaldskampagne, udført af Jobcenter Kolding i april måned til 1.500 virksomheder i Kolding Kommune, var der 116 virksomheder, som ønskede at høre mere om deres muligheder for at kunne hjælpe en ledig længere fra arbejdsmarkedet tilbage på i arbejde, i form af småjobs eller en anden relevant løsning. De takkede ja tak til at modtage enten et opkald eller et besøg af en virksomhedskonsulent, for i fællesskab at kortlægge deres muligheder om at byde en småjobber velkommen på netop deres arbejdsplads. Gennem serviceopkaldskampagnen har 6 småjobbere fået en fod indendørs på deres respektive nye arbejdspladser. Posta Logistics er bl.a. en af virksomhederne, som har taget godt imod en småjobber til 8 timers ordinært arbejde ugentligt. Samtidig kan det ses i Jobcentrets tal, at de har fået ansat 106 småjobbere alene i maj måned.

Kilde: Redaktionen