Jobkonsulent til Jobcenter Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at hjælpe borgere i job og gøre en forskel? – Så har Sygedagpenge Ledige og Jobafklaring en fast stilling som jobkonsulent.

Vi søger en fuldtids jobkonsulent til en indsats med at få sygedagpengemodtagere fra ledighed og borgere i Jobafklaringsforløb tilbage på arbejdsmarkedet.  

Arbejdssted: Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dagpengeområdet har arbejdssted på Dieselvej 6, 6000 Kolding.

Arbejdstid: 37 timer ugentligt

Stillinger: En fast fuldtidsstilling

Ansættelsestidspunkt: 1. januar 2024

Tror du på, at der er et arbejdsliv til alle, og kan du skabe muligheder på arbejdsmarkedet til sygemeldte borgere, så er det dig vi søger som vores nye kollega.

Med afsæt i vores tilgang "Borgerens Centrum" hjælper du, i samarbejde med beskæftigelsesrådgiveren, den enkelte borger videre til deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.  

Stillingen indebærer følgende arbejdsopgaver:

  • Du skal være opsøgende og skabe åbninger, således borgeren etableres på arbejdsmarkedet
  • Du skal samarbejde med virksomheder, formidle og forhandle arbejdskraft
  • Du skal kunne guide borgerne fysiske, digitalt og telefonisk til at se deres kompetencer og potentialer
  • Du skal trives med administrativt arbejde, da du skal dokumentere indsatserne og opfølgningerne i vores IT-systemer, herunder Vitas og Fasit
  • Du skal sikre at vores borgere får lønkroner for de reelle arbejdsopgaver de udfører
  • Du skal lave meningsfulde og effektive opfølgninger, hvor der er fokus på progression med både borgere og virksomheder
  • Du skal lave skriftlige beskrivelser af borgerens arbejdsevne og udviklingsmuligheder
  • Du skal samarbejde og koordinere med relevante tværfaglige parter internt som eksternt
  • Du skal tage ejerskab for, at vi sammen får skabt resultater med endnu flere job og uddannelser til vores borgere
  • Du skal indgå i tværgående opgaver i jobcentret – som eks. Ringekampagner o.lign.

Kvalifikationer:

  • Vi forventer, at du via din uddannelse og/eller erfaringer med ledige, har kvalifikationerne til at bestride jobkonsulentfunktionen fra starten
  • Du har kendskab til arbejdsmarkedet og gerne det lokale arbejdsmarked i Kolding og omegn
  • Du har et solidt kendskab til beskæftigelsesindsatsen
  • Du har et positivt livssyn og en grundlæggende tro på, at alle har en plads på arbejdsmarkedet
  • Du har erfaring med Vitas og Fasit, eller er lærenem i forhold til IT
  • Du skal brænde for at arbejde med virksomhederne og hjælpe dem med at skaffe den nødvendige arbejdskraft
  • Det skriftlige arbejde skal falde dig nemt og naturligt, da en del af jobbet består i administrative opgaver
  • Du har kørekort

Hvad kan vi tilbyde?:

I Sygedagpenge Ledige og Jobafklaring er der ansat beskæftigelsesrådgivere og jobkonsulenter med forskellige faglige og erfaringsmæssige baggrunde.

Fælles har vi fokus på, at vi understøtter hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samt værdierne: tillid, professionalisme, værdighed og respekt er tilstede i vores adfærd over for borgerne og hinanden.

Kolding Kommune har sundhedsordning, og på arbejdspladsen er der kantine, hvor der kan købes mad. Der er kaffe, the og frugtordning.

Hvem er vi?:

Jobcenter Kolding har to kerneopgaver:

  • Vi skal hjælpe borgere i job
  • Vi skal levere velkvalificeret arbejdskraft til virksomhederne

I begge opgaver gælder det om at møde borgerne og virksomhederne dér, hvor de er, og at sikre en forventningsafstemning omkring opgaven. Dét er borgerens centrum for os.

Er det dig?

Hvis du ønsker at søge stillingen som Jobkonsulent, kan du sende din ansøgning til os. Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder, Sygedagpenge Ledige og Jobafklaring: Trine Tulstrup Larsen på mail: ntrin@kolding.dk . Send gerne en mail med dine spørgsmål og et telefonnummer, så vil du blive kontaktet.

Ansættelsesvilkår: Tiltrædelse 1. januar 2024. Løn efter gældende overenskomst.

Yderligere information: Ansøgningen sendes elektronisk via knappen "send ansøgning" under stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist: 23. november 2023                                                                  

Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag den 28. november 2023

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5def13ed)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen SAF, Nicolaiplads, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932204

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet