BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig junior controller på fuld tid til varetagelse af månedsrapportering for 3 søsterselskaber inkl. daglig medansvar for økonomien i disse selskaber, samt varetagelse af lønbogholderiet og HR i alle vores selskaber i koncernen (lønafregning for ca. 210-220 personer), herunder øvrige rapporteringsopgaver og ad hoc opgaver for Jydsk Planteservice A/S. Arbejdsstedet er i Kolding.
Jydsk Planteservice A/S er en virksomhed som servicerer og sælger planter og grønne løsninger i hele Danmark. Vi laver bæredygtig planteservice, der skaber indbydende og inspirerende arbejdsmiljøer.
De øvrige selskaber sælger anlægsarbejde, krukker og større projekter.
Jobbet:
Vi er en uformel organisation med plads til godt humør. I vores seneste medarbejdertrivselsundersøgelse fra marts 2023 fik vi på spørgsmålet "Er din arbejdsplads overordnet set et godt sted at arbejde?" 88 point ud af 100 mulige. Derudover fik vi 86 point på "Oplever du en passende balance mellem frihed og kontrol på din arbejdsplads?" og 86 point på "Har du det godt med dine kollegaer?". Selvom vi er glade for de flotte scores, så arbejder vi hele tiden på at skabe en endnu bedre arbejdsplads.
Du får stor indflydelse og ansvar for egne opgaver i det daglige, men ligeledes også et tæt samarbejde med teamet i bogholderiet og administrationen. Vi tilbyder et job med mulighed for udvikling, ansvar og udfordringer.
Du formår at prioritere og tilrettelægge din tid og have mange sideløbende opgaver. Derudover er du hjælpsom, positiv, imødekommende og struktureret.
Det er vigtigt, at du også har mod på og lyst til at hjælpe med andre opgaver på kontoret og i administrationen.
Dine arbejdsopgaver er følgende:
- Månedsrapportering for 3 selskaber
- Lønbogholderi for flere selskaber
- Bogføring af løn
- Afstemninger og betalinger i forbindelse med lønafregning
- Refusionsansøgninger
- Indberetninger til myndigheder
- Udarbejdelse af økonomisk rapportering i samarbejde med CFO og BI-Ansvarlig
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter
- Løbende ad hoc-opgaver.
Vi lægger vægt på at du:
- Har min. 2-3 års erfaring med økonomisk rapportering
- Gerne har erfaring med at lave løn for både funktionærer og timelønnet
- Gerne har kendskab til lovgivningen på området
- Har gode egenskaber i excel (dog uden af være superbruger)
- Har kendskab til lønsystemet Proløn (dog ikke et krav)
- Har kendskab til finansprogrammet NAV (dog ikke et krav)
Lyder ovenstående til at være en stilling for dig, så upload din ansøgning
Måtte du have spørgsmål til ovenstående så giv vores CFO Claus Damm et kald på tlf. 41 37 19 07.
Vi forventer at skulle bruge vores nye medarbejder snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Jydsk Planteservice A/S - Kolding, Kokmose, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/mwwucp/jydsk-planteservice-as/x62rtm/junior-controller-til-jydsk-planteservice-as
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862271