Kaiser Kaffe Aps og KIF Kolding har forlænget deres partnerskab med yderligere to år. Det familiedrevne firma fra Kolding vil nu sætte sit præg på spillernes træningsshorts og gulvet i AL Sydbank Arena.
Kaiser Kaffe har i over 30 år specialiseret sig i kaffeløsninger og er kendt for deres engagement i lokale initiativer. Samarbejdet er vigtigt for dem, ikke kun i forhold til håndbolden, men også for at støtte lokalsamfundet og styrke netværket blandt lokale virksomheder. KIF Kolding værdsætter den fortsatte støtte fra Kaiser Kaffe, især nu hvor klubben er tilbage i den bedste række.
Kilde: KIF Kolding