Er du dedikeret ildsjæl med gode ideer og et projekt, som du gerne vil gøre til virkelighed? Mangler du midlerne til det? Så er der hjælp at hente.
Kolding Kommune tilbyder det sidste økonomiske skub fra Fundraising-puljen, så projekter eller foreninger kan få en tiltrængt økonomisk igangsætning.
Der er 10 dage tilbage til at få skrevet en ansøgning. Fundraising-puljen giver en hjælpende hånd til projekter, frivillige og ildsjæle, der har udvist stort engagement og ihærdighed, og som altså blot mangler et sidste økonomisk skub for at komme helt i mål.
Hvilke projekter støtter Fundraising-puljen støtte?
Projekterne vurderes ud fra kriterier om at understøtte vækst og udvikling i og af kommunen. Projektet skal bidrage til visionen “Sammen designer vi livet” og strategierne:
- sammen om visionær velfærd
- sammen om fremtidens kompetencer
- sammen om bosætning og byliv
- sammen om vækst og innovation
Hvilke krav er der til projektet?
Du skal have undersøgt i forvejen, at alle andre finansieringsmuligheder er undersøgt og udtømt. Dernæst kan projekter uden egenfinansiering ikke modtage midler fra fundraising-puljen. Projektet der tildeles støtte, skal også være tilgængeligt for offentligheden.
Hvor mange penge kan man modtage fra Fundraising-puljen?
Hvis dit projekt godkendes, kan det maksimalt modtage 200.000 kr. til restfinansiering.
Sidste frist for ansøgning er fredag d. 27. august kl. 12.00.
Du kan læse mere om kriterierne for ansøgningen og få fat i ansøgningsskemaet her: Ansøgning til Fundraising-puljen. Det tager ca. 15 minutter at udfylde ansøgningen.