BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv svejseunderviser hos AMU SYD
Har du en baggrund som svejser eller klejnsmed, er du samtidig idérig og har lyst til at formidle dit håndværk til voksne kursister?
Så er du måske vores nye underviser i vores Svejsecenter hos AMU SYD.
Svejseundervisning på AMU SYD
I Svejsecenteret arbejder vi tæt sammen med områdets virksomheder for at uddanne dygtige svejsere.
Vi lægger vægt på, at du har et højt fagligt niveau, og at du både selvstændigt og i samarbejde med kollegerne kan undervise kursister, som har forskellige færdigheder. Nogle skal løftes fra uerfarent niveau, andre kommer på AMU SYD for enten at træne op til en certificering eller re-certificering.
Undervisningen i vores åbne værkstedsmiljø omfatter AMU-kurser i ilt-, gas-, elektrode-, TIG-, MIG og MAG svejsning, i sort jern, rustfrit stål og aluminium. Vi underviser med blik for grøn omstilling, og bæredygtighed er en naturlig del af vores daglige praksis.
Vi underviser desuden i Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§17) samt Brandforanstaltning ved anvendelse af gnistproducerende værktøj (varmt arbejde-certifikat).
Vores forventninger til dine kvalifikationer
Vi forventer, at du
- Er uddannet klejnsmed eller har flere års erfaring som svejser i smede-/metalområdet
- Behersker svejseprocesser inden for ilt-, gas-, elektrode-, TIG-, MIG- og MAG svejsning.
- Gerne er IWS, national svejsekoordinator eller er påbegyndt uddannelsen
- Kan undervise både teoretisk og praktisk samt strukturere en undervisningsplan
- Måske har kendskab til AMU-systemet
- Er villig til at indgå i fremtidens undervisningsmetoder
- Sammen med os tør udfordre nuværende undervisningsformer og prøve nye muligheder af
Det er en fordel, hvis du er certificeret instruktør til certifikatkurserne Brandforanstaltning ved gnistproducerende arbejde og/eller Brandforanstaltning v/ukrudtsbrænding eller er villig til at blive det.
Med din brede og relevante erhvervserfaring inden for metalbranchen kan du formidle faglig viden, så dine kursister forstår materialet og kan omsætte det til praktisk arbejde – både under kurset og særligt ude på deres arbejdsplads.
Da en del af vores kursister ikke har dansk som modersmål, er det også en fordel, hvis du kan begå dig på et fremmedsprog fx engelsk, tysk eller måske polsk.
Du kan let formulere dig på dansk - både skriftligt og mundtligt - og anvender nemt IT i dit daglige arbejde.
Din nye arbejdsplads
Du bliver del af vores engagerede arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores arbejde. Vi tilbyder dig et job med ansvar, udviklingsmuligheder og en bred kontaktflade på tværs af AMU SYD. Der er plads til vores mange personligheder, og vi glæder os til at få din med på holdet. Vores værdier er: Fællesskab, ansvarlighed, ordentlighed og fleksibilitet, og du bliver en del af vores Personaleforening.
Dit nye arbejdssted er primært AMU SYDs hovedafdeling i Kolding, men kan også være på virksomheder og andre skoler. Undervisningstiden vil normalt være fra kl. 8.00 til 15.30.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst: Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.
AMU SYD ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Din ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Anders Hansen aha@amusyd.dk eller på 25 24 07 66.
Send et opdateret CV og et par ord om dig selv samt anden relevant dokumentation til underviser@amusyd.dk
Ansøgningsfrist 13. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35 og 36.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
AMU SYD Hovedafdeling, C F Tietgens Vej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: underviser@amusyd.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854531