KIF-herrerne er på tavlen efter første sejr i 2. division

KIF 2. Division Herrer (Foto: J. Loop)
Profilbillede
dato

Torsdag aften jagtede KIF deres første sejr i 2. division, da de gjorde sit indtog i Ikærhallen mod hjemmeholdet fra Give Håndboldklub.

Det virkede til at være et utroligt oplagt KIF-mandskab, der trådte ind i hallen, og selvom der var mange nye ansigter i truppen, formåede de at hente de to point med cifrene 30-33, til stor glæde for træner, Julie Loop.

“Alt i alt spiller vi en god kamp. Vi kommer forholdsvis nemt til chancer, og får sat masser af tempo i spillet - også i kontraspillet. Vi er et hold hvor vi ofte har nye spillere med, og det løser vi endnu engang rigtig flot.”

“De nye og faste spillere arbejder godt sammen, og der er god energi hele vejen igennem. Vi er meget glade for at få point, og især mod et rigtig dygtigt hold fra Give.”

Hvad var det der fungerede så godt for jer i dag?

“Vi dækker udemærket op i store dele af kampen, og især vores målmand har virkelig mange redninger. De redninger gør, at vi så også kan løbe kontra. På trods af en kamp med mange udvisninger, hvor rytmen hele tiden blev brudt, holdt spillerne hovedet koldt og fik kørt en god sejr hjem,” lyder det fra Julie Loop.

Netop KIF-målmanden var et klart lyspunkt i torsdagens kamp. Han stod en formidabel kamp, og var med en god spand redninger klart medvirkende til KIF-sejren. Men sejrer bliver vundet af hele holdet, understreger Julie Loop:

“Når vi vinder, vil det altid være som et resultat af en samlet indsats, hvor mange byder ind. Det var det også i Give. Dog kan jeg på ingen måde komme udenom Rasmus Døssing, som med 19 redninger spiller en helt forrygende kamp.”

Næste opgave for KIF er tirsdag den 25. oktober hvor de møder GOG Håndbold 2. Kampen fløjtes i gang klokken 19:45 i Sydbank Arena.

Kampens resultat: 30-33 til Kolding IF 2
Række: 2. Division Herrer

Kilde: Træner Julie Loop, Kolding IF 2 - 2. Division Herrer