Den elektroniske duo Kind mod Kind har hen over sommeren imponeret på danske musikfestivaler med deres nyeste udgivelse "Danser med minder". Sangen er netop blevet udvalgt som P3's Uundgåelige, hvilket skærper forventningerne til deres kommende koncert.
Til november kan publikum på Godset se frem til en aften, hvor energiniveauet bliver skruet i vejret, og salen fyldt med elektronisk klubstemning og rørende sangtekster. Billetter til begivenheden kan allerede nu købes på Godsets hjemmeside.
Kilde: Godset