Klinisk farmaceut til spændende job på Sygehus Lillebælt i Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af vores apoteksteam, som har et tæt samarbejde med læger og klinikken, hvor vi i høj grad mærker at patienten er først og vi står sammen på hele Sygehus Lillebælt om at indfri dette løfte?
Så er det dig, vi har brug for på Apoteket Sygehus Lillebælt i Kolding.

Kommende kollegaer siger om arbejdet på apoteket:
”Hos os har vi har en meget stor alsidighed i opgaver, hvor vi har tæt samarbejde med alle på apoteket. Vi har et godt læringsmiljø og deler meget gerne viden med hinanden. På hele sygehuset har vi en uformel omgangstone, hvor der er fælles fodslag og plads til at være nysgerrig.”

Jobbet
Som klinisk farmaceut hos os får du fast base på apoteket, men har hele sygehuset som din arbejdsplads. Dine arbejdsopgaver omhandler både opgaver inden for afdelingsspecifik klinisk farmaci og patientspecifik klinisk farmaci. De afdelingsspecifikke opgaver er både af fast og mere ad hoc lignende karakter, og knytter sig til den rolle du får som afdelingsansvarlig farmaceut.

Dine faste/ad hoc opgaver vil omhandle:
Afdelingsspecifik klinisk farmaci:

  • Rollen som bindeled mellem apoteket og afdelingerne, hvor du bl.a. hjælper med lægemiddelfaglige spørgsmål, undervisningstiltag, forbrugsopgørelser, implementering af behandlingsvejledninger fra Medicinrådet, restordrehåndtering, tilbagekaldelser mm.
  • Undervisning i relevante emner for både afdelinger og kollegaer. Derudover underviser alle kliniske farmaceuter på Medicinskolen to gange om året, hvor det er nyansatte KBU læger på Sygehus Lillebælt, som deltager.
  • Rollen som faglig sparrings- og samarbejdspartner for og med de farmakonomer, som udfører klinisk farmaci ydelser på afdelingerne. Du er her ansvarlig for at opgaverne er beskrevet i f.eks. afdelingsmanualer, at medarbejderne, der udfører opgaverne, er trænede og at opgaverne forbedres løbende.
  • Fagligt ansvar for lægemidler inden for de ATC-koder som er karakteristiske/specielle for afdelingerne, herunder udbud og budgettering.


Patientspecifik klinisk farmaci:

  • Medicingennemgang på bl.a. Akutafdelingen, hvor du gennemgår og vurderer patientens aktuelle medicinering ud fra flere forskellige kilder og dokumenterer eventuelle fund og anbefalinger i notat i EPJ samt på lægekonferencer. På Akutafdelingen udfører du opgaven i et rul med de øvrige kliniske farmaceuter og du har typisk 1-2 dage om ugen, hvor du varetager denne opgave.
Inden for patientspecifik klinisk farmaci skal du desuden have lyst til at eksperimentere og arbejde med forbedringer. Du skal turde tilbyde din hjælp til patientnære opgaver på dine afdelinger og eksperimentere med nye koncepter. Ligesom du skal støtte op om patientnære tiltag, som kan udføres af farmakonomer. Når du eksperimenterer samler du data, som understøtter dine forbedringsprojekter. For at klæde dig på til denne opgave tilbydes du Sygehus Lillebælts forbedringsledelseskursus.

Om dig

  • Du er farmaceut og har ambitioner inden for klinisk farmaci
  • Du vil arbejdspladsen og kollegerne og bidrager derfor konstruktivt til dagligdagens udfordringer
  • Du er åben og god til at lytte og kommunikere på en respektfuld måde med forskellige faggrupper
  • Du har lyst til at indgå i et fagligt team med dine kolleger og sparre om opgaver og oplevelser
  • Du føler dig sikker i dine faglige kompetencer og har lyst til at bruge dem ansvarsbevidst
  • Du tager gerne initiativet til forandringer/forbedringer, hvis du ser noget, du synes man kan gøre bedre
  • Du må gerne have erfaring med klinisk farmaci og medicingennemgang
Er du nyuddannet, men har lyst til at engagere dig i vores team og brænder for at lære mere om opgaverne på et sygehusapotek, så hører vi også gerne fra dig.

Om apoteket
Vi er ca. 69 ansatte på apoteket, som er fordelt på afsnit i henholdsvis Kolding og Vejle.
På afsnittet i Kolding er der i klinisk farmaci ansat 4 kliniske farmaceuter og 9 kliniske farmakonomer. Ud over den kliniske farmaci, har apoteket i Kolding en logistik- og distributionsfunktion. Det er herfra, vi forsyner hele Sygehus Lillebælt med den nødvendige medicin. I Vejle ligger vores produktionsafdeling, som fremstiller ”klar til brug” lægemidler inden for kræftområdet og funktionen, der håndterer kliniske forsøg. Fælles for os alle er kerneopgaven med at skabe tryghed i medicineringen, hvilket er omdrejningspunktet for alle vores aktiviteter i hverdagen.

Vi tilbyder

  • Et varieret job med stort ansvar og tæt samarbejde med læger og plejepersonale
  • Et introduktionsprogram der sikrer dig grundig oplæring i alle dine arbejdsopgaver
  • En arbejdstid der ligger indenfor tidsrummet 7.30-16 på hverdage
  • Plads til personlig udvikling i form af sidemandsoplæring, studiebesøg, kurser og faglig sparring
  • Mulighed for sparring med erfarne kliniske farmaceuter og en mentor, der skal guide og hjælpe dig i din første tid på arbejdspladsen
  • Et kvalitetsbevidst arbejdsmiljø præget af engagement, omsorgsfulde kolleger, summende aktivitet og nærværende ledelse
Løn
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Pharmadanmark og Region Syddanmark.

Tjenestested
Apotekets Sygehus Lillebælt Kolding

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt med en ansættelsesstart 1. september 2024. Der er mulighed for deltid.

Kan du se dig selv hos os?
Så send os din ansøgning, så vi har den senest den 16. juni 2024.
Vi afholder løbende telefonisk screeningsinterviews og har opsamlende samtaler den 18. juni 2024.

Hvis du vil vide mere
Der er mulighed for at komme forbi og møde os, så du kan få en fornemmelse af hvordan apoteket er som arbejdsplads. Du kan få mere at vide om stillingen og evt. lave aftale for tidspunkt til besøg hos funktionsleder Anne Kjølbye på telefon 21 70 75 80.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060611

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet