Klinisk sygeplejespecialist til Kvindesygdomme og fødsler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig der har faglige kompetencer inden for gynækologi & obstetrik og som ønsker at være med til at sætte dagsordenen for udviklingen af den excellente sygepleje.

Du vil blive klinisk sygeplejespecialist i Kvindesygdomme og Barsel senge samt Kvindesygdomme Ambulatoriet. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med vores specialeansvarlige, teams og udviklingsjordemoder.

Det er vores ambition, at vi i afdelingen har sygeplejekompetencer på et højt teoretisk niveau, der kan sikre forskning og udvikling af høj kvalitet, men samtidig er stærkt forankret i klinisk praksis, og har fokus på vores patienter og deres pårørende.

Stillingen er fra 1. januar 2024 på 37 timer/uge fortrinsvis i dagvagt eller efter aftale. Stillingen indebærer både en klinisk funktion, samt udviklingsopgaver forankret i klinisk praksis. Du vil i gennemsnit have 2 administrative dage pr. uge fraset ferieperioderne.



Kort beskrivelse af Kvindesygdome og Barsel senge

I Kvindesygdomme og Barsel senge er vi ca. 60 medarbejder med forskellig kompetenceniveau. En mindre gruppe på ca. 10 delemedarbejder arbejder 50 % i Kvindesygdomme ambulatoriet og 50 % i Kvindesygdomme og Barsel senge.

I Kvindesygdomme og barsel senge vil du både yde sygepleje til kvinder indlagt med gynækologiske problemstillinger og til kvinder og spædbørn med behov for indlæggelse på grund af komplikationer under og efter fødslen. Patientforløbene bærer præg af kompleksitet og kritisk syge patienter, som kræver sygepleje af høj faglig karakter. Kommunikation og individuel vejledning er en stor del af den daglige sygepleje.

Vi er en afdeling med et stort patient flow som til tider medfører et højt arbejdspres.



Kvindesygdomme ambulatoriet

I Kvindesygdomme Ambulatoriet er der 22 sygeplejersker ansat, hvoraf en lille gruppe er i en delestilling til Kvindesygdomme og Barsel senge.

Kvindesygdomme Ambulatoriet er et specialiseret ambulatorium, som modtager omkring 100 patienter dagligt. Vores fornemmeste opgave er sygepleje i det relative korte møde med vores patienter, hvor vi bringer fagligheden i spil.

Sygeplejerskerne har kompetencer til at bemande forskellige typer lægeprogrammer. Flere sygplejersker har en nøglefunktion eller et fagligt område, som de er særligt ansvarlige for. En mindre gruppe sygeplejersker er yderligere subspecialiserede inden for forskellige områder (bl.a. vulva lidelser og kontinens), og har selvstændige sygeplejeprogrammer i disse subspecialer. Generelt er afsnittet præget af et højt fagligt kompetence niveau.

Vi ønsker at:

  • Du har en relevant master - eller kandidat uddannelse eller er indstillet på at søge ind på uddannelsen som erhvervskandidat
  • Du har minimum 4 års klinisk erfaring og gerne gennemført udvikling eller forskning inden for et af de to specialer
  • Du indgår i patientplejen. Her fungerer du som rollemodel for sygeplejersker i klinikken samt demonstrerer kliniske sygeplejekompetencer på ekspert niveau
  • Du har kompetencer inden for projektledelse og implementering, og formår at engagere og motivere dine kolleger i processen
  • Du arbejder innovativt med nye idéer og inddrager patienter, pårørende og kolleger i udviklingsarbejdet
  • Du har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt og ønsker at formidle dine udviklingsprojekter både internt og eksternt
  • Du arbejder ud fra en personcentreret tilgang og har et helhedssyn på patienten og de pårørende, som er mere end den sygdom, patienten behandles for
Vi kan tilbyde

  • En hverdag hvor du skal balancere din tid som klinisk sygeplejespecialist mellem Kvindesygdomme ambulatorium og Kvindesygdomme og Barsel senge
  • Du kommer til at samarbejde med kompetente og erfarne specialeansvarlige sygeplejersker, teams og udviklingsjordemoder fra Fødeafsnittet i relation til den udviklende del af opgaveløsningen.
  • Du får et tæt samarbejde med afdelingens chefsygeplejerske, oversygeplejersker samt kvalitetskoordinatorer
  • Din oplæring kommer til at foregå ud fra et velstruktureret introduktions- og oplæringsprogram, der tilrettelægges ud fra dine faglige kvalifikationer, kompetencer og tidligere erfaringer. Du vil få tildelt to mentorer, hvor den ene vil støtte og oplære dig i den gynækologiske og obstetriske sygepleje og den anden vil støtte dig i din nye funktion som klinisk sygeplejespecialist.
  • En afdeling der vægter betydningen af et godt arbejdsmiljø både psykisk som fysisk. Det psykiske arbejdsmiljø handler for os om en positiv tilgang til tingene, hvor vi kommunikerer på en nærværende og hensigtsmæssig måde
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Chefsygeplejerske Lotte Duelund Kragh på 2164 4068 eller lotte.duelund.kragh@rsyd.dk

Har du spørgsmål til et af afsnittene er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejersygeplejerske Kvindesygdomme og Barsel senge Anette B. Rasmussen på 7636 2525 eller anette.b.rasmussen@rsyd.dk

Oversygeplejerske Kvindesygdomme ambulatoriet Camilla Dahl Nielsen på 7636 0209 eller camilla.dahl.nielsen@rsyd.dk

Funktionsbeskrivelse for stillingerne kan rekvireres.

Du er velkommen til at aflægge vores afdeling et besøg, hvis du er nysgerrig på at høre mere om os.

Ansøgningsfrist den 25.10.23. Samtaler afholdes i uge 45

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Sygehusvej , 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913942

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet