Kolding Badminton Klubs unge og talentfulde spillere fortsætter med at skrive klubhistorie

Kolding BK's dygtige og talentfulde seniortrup (Foto: Kolding Badminton Klub)
Profilbillede
dato

De unge, talentfulde spillere i Kolding Badminton Klub bliver ved at skrive klubhistorie!

Efter at alle fire hold sensationelt kvalificerede sig til oprykningsspillet tidligere på året, har de nu spillet fire holdkampe hver i oprykningsspillet. Det utrolige resultat er, at alle fire hold har spillet sig frem til en afgørende "knald eller fald" kamp for at rykke op i en højere række. Dette er en historisk bedrift for klubben!

  • 4. holdet skal spille om oprykning fra Kredsserien Vest til Danmarksserien
  • 3. holdet skal spille om oprykning fra Danmarksserien til 3. division
  • 2. holdet skal spille om oprykning fra 2. division til 1. division
  • 1.holdet skal spille om oprykning fra 1. division til landets højeste række – Badmintonligaen.

Tidsplanen for oprykningskampene er endnu ikke fastlagt, men de vil finde sted i de to midterste weekender i april. Det er første gang i klubhistorien, at der skal spilles om oprykning til Badmintonligaen. Kolding Badminton Klubs første hold er et ungt hold med spillere i aldersspredningen 17-23 år.

Kun holdets yngste spiller har ikke tilbragt størstedelen af sine ungdomsår i klubben, hvilket viser, at talentarbejdet i klubben over de sidste 10-15 år virkelig har båret frugt. Oprykningskampen til Badmintonligaen vil blive spillet mod Aarhus AB i Århus, som blev næstsidst i Badmintonligaen i denne sæson.

Der var spænding helt til det sidste. I lørdags spillede 1. holdet en spændende udekamp mod Greve, som først blev afgjort i den sidste kamp, som blev vundet af 2. herredouble. Dermed kunne Kolding BK trække sig fra holdkampen med en 5-4 sejr.

Kolding BK var dog stadig afhængig af resultatet mellem KBK København og Hillerød mandag aften, hvor Hillerød ikke måtte vinde. Heldigvis tabte Hillerød 4-5, og Kolding BK's vej til kvalifikationskampen til Badmintonligaen var dermed sikret.

Kilde: Kolding Badminton Klub
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Kolding

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.