Kolding HK/KFUM-kvinder taber tæt kamp: “Vi er godt trætte af at tabe”

Foto: M. Kolby.
Profilbillede
dato

Kolding HK/KFUM tog søndag imod gæsterne fra DHG Odense 2. Til trods for hjemmebanefordelen kunne Kolding HK/KFUM ikke drage fordel af den, da de tabte 24-26 til DHG Odense 2.

Derfor var Kolding HK/KFUM-træner, Mathias Kolby, også noget slukøret da vi fangede ham til en reaktion på kampen.

“Jeg er ærgerlig over vi ikke får sat en hel god kamp sammen. Vi rammer højt niveau i flere dele af kampen, men vi har en for lang periode midtvejs i kampen hvor vi ikke spiller op til det vi kan.”

Det gik bare ikke, som det skulle og ifølge træneren er der flere ting, som ikke lykkes.

“Vores forsvar haltede i dag, vi manglede troen på at tingene nok skal lykkes hvis vi alle gør vores opgaver ordenligt. Vi slækker lidt på vores indsats defensivt langt hen ad vejen.”

Selvom der ikke var nogen point til hjemmeholdet, kunne Mathias alligevel se lysglimt i mørket.

“Sara Schelde spiller en RIGTIG god kamp, er dejlig aggressiv i hendes defensive aktioner og får puttet flere gode bolde i nettet. Rigtig god kamp fra hende.”

Kolding HK/KFUM-spilleren, Louise Sander Pedersen, giver også sin reaktion på kampen:

“Vi er godt trætte af at tabe. Forhåbentlig kan vi komme i gang igen i næste runde. Vi vil ramme et højere niveau i længere perioder af kampen. Dagen i dag er lidt os i en nøddeskal, når vi gør tingene ordenligt, så er det rigtig godt, men når vi slækker, så kommer det til at koste. Vi skal have stoppet den negative spiral noget før. Det koster alt for meget.”

På søndag den 26. februar skal Kolding HK/KFUM møde Ribe HK. Kampen fløjtes i gang klokken 17:00 i Ribe Fritidscenter.

Kampens resultat: 24-26 til DHG Odense 2
Række: 2. Division Kvinder

Kilde: Træner Mathias Kolby, Kolding HK/KFUM - 2. Division Kvinder