I en spændende håndboldkamp mellem DHG Odense 2 og Kolding HK/KFUM endte det med en tæt sejr til udeholdet på 25-24. Kampen blev spillet i Dalumhallerne, og begge hold gav alt, hvad de havde for at sikre sig sejren.
Efter kampen var træneren for Kolding HK/KFUM, Mathias Kolby, meget tilfreds med holdets præstation.
"Endelig kom vi på tavlen! Det er lige hvad vi har brug for. Efter en hård start med to trælse kampe, fik vi sat en helt fornuftig kamp sammen. Der er stadig ting, der skal finpudses, men indstillingen til tingene i dag, det kan vi bruge til noget!"
Kolby fremhævede også hele holdets indsats og sagde:
"Alle bidrager så meget de kan i dag, og det var der brug for. Den her sejr var udelukkende en holdindsats, der gjorde det muligt."
Træneren var særligt tilfreds med holdets defensiv, som blev forbedret i løbet af kampen.
"Efter en lidt skæv start på kampen får vi rettet til, især defensivt, så vi kommer til at stå noget mere sikkert, og vi giver vores målmand meget bedre betingelser for at redde bolden. Det betyder også, at vi får nogle nemme mål i kontrafasen, hvilket vi især har manglet i starten af denne sæson. Offensivt så vi også noget bedre ud. Alt i alt en rigtig god indstilling, og det var især det, vi skulle finde frem."
Kolding HK/KFUM-spiller, Ditte Avngaard, giver også sin reaktion på kampen:
"Endelig kunne vi gå fra en kamp med to point igen. Det har været en træls omgang efter en ellers fornuftigt sommertræning. Nu skal vi bygge på og forhåbentlig kan vi tage nogle flere point allerede den her uge med kamp allerede torsdag og lørdag igen!"
"Ellers er jeg bare glad for alle arbjeder det bedste de har lært, så bliver det bare meget sjovere og spille håndbold, så skal vi noget få det til at fungere, det er jeg sikker på!"
Næste kamp for Kolding HK/KFUM er torsdag 26. oktober, hvor de skal møde Tved G.& I. på Tvedhallen. Der er kampstart kl. 19:20.
Kampens resultat: 24-25 til Kolding HK/KFUM
Række: 2. Division Kvinder