Kolding HK/KFUMs Serie 3-kvinder henter anden sejr i træk

(Foto: Kolding HK/KFUM)
Profilbillede
dato

Kværs Håndbold Klub havde taget turen til Pulzion Kolding, hvor Kolding HK/KFUMs Serie 3-kvinder ventede deres besøg.

Her gjorde hjemmeholdet det onde ved Kværs, der blev sendt hjem med cifrene 12-8. Derfor var træner, Børge Svensson, ganske tilfreds med kvindernes anden sejr på to kampe.

“Så blev det til sejr nr. to ud af to mulige for for Kolding HK/KFUM i Serie 3. Efter en lige start hvor holdene fulgtes ad til 4-4 efter 14 minutters spil, trak vi stille og roligt fra til en halvlegsføring på 8-5. I anden halvleg fortsatte de gode takter, hvilket bragte os til en sikker sejr på 12-8.”

Børge understreger dog, at holdet lige skulle finde sig til rette i kampen.

“Det var tydeligt at holdet lige skulle bruge den første del at kampen til at finde sammen, og især i forsvaret udviklede sig positivt igennem kampen, og samtidig kom der mere gang i kontraspillet.”

Kolding HK/KFUM 4s præstation udmundede sig i to point, og træner Svensson kan ikke være andet end tilfreds med sine spillere, men der var særligt to der imponerede.

“Det er svært at fremhæve nogen efter en god kollektiv indsats, hvor alle hjalp hinanden. Men de to målvogtere, Rasmine og Trine, stod rigtig godt, Trine nuppede bl.a. to straffekast.”

Tirsdag den 24. januar skal Kolding HK/KFUM møde Bov IF. Kampen fløjtes i gang klokken 20:15 i Grænsehallerne.

Kampens resultat: 12-8 til Kolding HK/KFUM 4
Række: Serie 3 Kvinder

Kilde: Træner Børge Svensson, Kolding HK/KFUM 4 - Serie 3 Kvinder