Kolding Kommune - Fritid og Idræt: Konsulent til arbejdet med idræts events og faciliteter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du viden, erfaring og brænder du for at være med til at tiltrække, planlægge og gennemføre bevægelses- og idrætsevents og har du kompetencer ift. fritids- og idrætsfaciliteter? Så er det måske dig, vi søger i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen.

I Kolding Kommune har vi stærkt fokus på at understøtte foreninger og frivillige og hjælpe endnu flere Koldingensere ind i folkeoplysningsaktiviteter, fællesskaber og bevægelse. Ambitionerne er høje, og derfor har vi brug for endnu en dygtig konsulent, der kan indgå i vores afdeling – Fritid og Idræt, som i forvejen består af 15 medarbejdere og en del kolleger uden for kontoret.

Events og faciliteter
Vi har fokus på at styrke faciliteter, der støtter op om fritidsliv og fysisk aktivitet. Vi arbejder for at sætte Kolding Kommune på landkortet gennem events, der begejstrer og samler mennesker fra nær og fjern. Derfor søger vi en konsulent med erfaringer og særligt skarpe kompetencer på disse to områder. Til tider vil arbejdet være på ét af de to respektive områder, til andre tider i en kombination af begge.

Ift. events arbejder vi tæt sammen med de lokale foreninger og med kolleger i andre forvaltninger og der kan også være samarbejde med andre kommuner og specialforbund. Vi har bl.a. afviklet special Olympics, Royal Run, og lagt veje til Tour De France. Og vi har planer om flere spændende events, der giver energi, stolthed og begejstrer borgerne i Kolding.

Fritid, idræt og bevægelse hænger uløseligt sammen med gode rammer og faciliteter, og for den kommende medarbejder bliver dette et vigtigt ansvarsområde. Du vil både komme til at samarbejde med kollegerne på kontoret men også med vores teamleder for service og drift af anlæg, der står for meget af det praktiske arbejde med faciliteterne og som bliver én af dine nære kolleger.

Vi er på udkig efter en kollega, der evner at bygge bro mellem grønne og blå outdooraktiviteter, plæner, haller og events, der samler mange forskellige mennesker i Kolding. Den kommende medarbejder skal medvirke til at styrke anvendelsen af eksisterende faciliteter så vores kvadratmeter udnyttes bedst muligt.

I forhold til faciliteter indgår bl.a. opgaver med at:

  • Afdække og analysere behov og trends og indgå i udvikling af kommunens faciliteter
  • Medvirke til at udvikle planer for faciliteter som led i arbejdet med den nye Fritids og Idrætspolitik
  • Bidrage til betjening af politikere og chefer ift. arbejdet med at sætte retning for faciliteter i Kolding
  • Understøtte de administrative opgaver med eksisterende faciliter og deres drift
  • Udvikle projekter og ansøgninger i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

I forhold til events indgår bl.a. opgaver med at:

  • Opsøge og tiltrække nye events til Kolding Kommune
  • Styrke og professionalisere afdelingens arbejde med events
  • Indgå i samarbejdet med kolleger fra andre forvaltninger bl.a. fra kulturområdet
  • Samarbejde med foreninger, klubber og frivillige og andre kommuner om tiltrækning og afvikling af events
  • Kommunikere og synliggøre begivenheder så mange flere deltager som udøvere, tilskuere eller hjælpere

Kvalifikationer - vi søger en erfaren medarbejder der bl.a.

  • Har stærke kompetencer inden for events og faciliteter 
  • Har gode analytiske og kommunikative kompetencer
  • Har formidlingskompetencer såvel ift. dialog med foreninger som i oplæg og dagsordensproduktion
  • Har strategisk forståelse og kan navigere i koblingen mellem idræt i praksis og politik
  • Har viden om hvordan frivillighed, civilsamfund og foreningslivet fungerer
  • Har stærke kompetencer og flere års erfaring med projektledelse 
  • Er åben og imødekommende og formår at tænke klart når der er travlt og mange interesser i spil
  • Er god til at etablere samarbejde og partnerskaber
  • Forstår at agere i en politisk organisation med kolleger på tværs af forvaltninger

Hvem er vi?
Fritid og Idræt er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune. En forvaltning med engagerede medarbejdere, der betjener, udvikler og drifter fritids- og idrætsområdet, kommunens sundhedscenter, hjemmehjælp og plejehjem.

Organisatorisk bliver du en del af Fritids- og Idrætsafdelingens administration, hvor 15 kollegaer venter på at byde dig velkommen til en spændende arbejdsplads med højt til loftet og hele tiden med fokus på, hvordan vi spiller hinanden gode.

I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen arbejder vi ud fra en fælles tilgang kaldet Selvværd og Sammenhæng. En tilgang, som sætterne rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig. Derfor skal du også være i stand til at se dig selv indarbejde elementerne fra Selvværd og Sammenhæng naturligt i dine arbejdsgange.

Det drejer sig f.eks. om vores fem leveregler, som står centralt i mødet med borgerne:

  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Gå borgeren i møde
  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Sæt fællesskabet i spil

Men allervigtigst skal vi altid se borgerne som hele mennesker og ikke kun være nysgerrige på det, som vedrører vores eget fagområde. Vi skal stille spørgsmål, før vi giver svar og finde løsningen sammen med borgeren. Herefter skal vi så gøre det muligt ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper eller samarbejdspartnere for at få den gode løsning til at lykkes.

Find mere information om levereglerne og en hel masse mere om Selvværd og Sammenhæng på vores hjemmeside www.selvaerdogsammenhaeng.dk

Arbejdssted: Fritid og Idræt, Ålegården 2-4, 6000 Kolding.

Arbejdstid: 37 timer pr. uge.

Ansættelsestidspunkt: senest 1. november 2023.

Ansøgningsfrist: 06.09.2023. kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler: afholdes d. 19.09.2023 evt. anden samtale d. 22.09 2023

Løn: I henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Fritids- og Idrætschef Morten Hoff tlf. 20469299 eller teamleder for service og drift af anlæg Karsten Højbjerg Fabrin tlf. 21212558


Kolding Kommune har en sundhedsordning.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e9e92287)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Fritid og Idræt, Domhusgade, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e9e92287&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894515

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet