Kolding Kommune - IT-afdelingen: Udvikler/Systemadministrator med fokus på drift og udvikling af ServiceNow platform

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

It og Digitaliserings afdelingen i Kolding kommune søger en ny kollega der med faglighed, struktur og engagement kan drifte, udvikle og implementere nye løsninger i kommunens ITSM-system ServiceNow.

Arbejdet med ServiceNow

Vi har i flere år haft ServiceNow som omdrejningspunkt for Kolding kommunes It-service management. Desuden har vi i systemet udviklet et ISMS-værktøj, og vi understøtter derudover kommunens mange andre processer herunder automatisering af arbejdsgange. Opgaverne er mange, og det er et område med stort fokus og udviklingspotentiale.

Systemansvaret for ServiceNow er forankret i It’s underafdeling "Projekt og Udvikling", hvor du som vores nye kollega bliver den ene af to systemansvarlige. Du skal bidrage med drift, udvikling og support af systemet. Du vil selvstændigt kunne løse udviklingsopgaver, hvoraf dokumentation af løsning er en forudsætning.

Vi lader os naturligt inspirere af ITIL og ISO27000, og vi bruger netværk med andre kommuner og store organisationer til vidensdeling og erfaringsudveksling.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Afdække, designe og konfigurere ny funktionalitet, hvor fokus stadig holdes tæt på en out-of-the-box løsning
  • Supportere, videreudvikle og vedligeholde eksisterende applikationer og processer
  • Udvikling af tekniske konfigurationer og integrationer til tredjepartssystemer
  • Udføre opgaver fra simpel klik konfiguration, design af flows og udvikling af mindre scripts
  • Optimering af brugeroplevelsen herunder gennem udvikling af brugerportaler og backend
  • Opsætning af rapporter og dashboards

Om dig

Du har gerne relevant erhvervserfaring med ServiceNow og ITSM, men det er ikke et krav. Vi forventer dog, at du har:

  • Teknisk forståelse og evne til at læse, forstå og skrive scripts
  • Interesse og/eller erfaring med udvikling og konfiguration af mindre scripts
  • Nysgerrighed og vilje til at udforske ServiceNows teknologi og muligheder
  • Kendskab til relationelle databaser, scripting (Java script / HTML / CSS / XML / PowerShell), REST API og integrationer
  • Relevant uddannelsesbaggrund, f.eks. datateknikker, datamatiker eller lignende

Vi forventer også, at du møder mennesker og opgaver med en positiv indstilling og altid bevarer lysten til at se de nye vinkler og potentialer.

It og Digitalisering

It og Digitalisering består af 5 afdelinger: Projekt og Udvikling, Digitalisering og Forretningsudvikling, Informationssikkerhed, Infrastruktur og Servicedesk. Du vil blive placeret i afdelingen "Projekt og Udvikling", der består af en blanding af It-sikkerhedskonsulenter, It-arkitekter og projektledere. Du bliver det tiende medlem af afdelingen.

It og Digitalisering arbejder bredt med at sikre vores It-systemer og har derfor også en rolle i den tværgående sikkerhedsorganisation. Herudover skal vi medvirke til at bygge bro mellem fagområdernes digitaliseringsprojekter og It-driften.

Når der kommer forespørgsler fra organisationen, er vores første opgave at afdække organisationens egentlige behov og herefter i tæt samarbejde med fagspecialisterne at udtænke og implementere eventuelle nye løsninger.

Vores afdeling er præget af stærk faglighed, men uden at gå på kompromis med det tætte sammenhold på tværs af hele It og Digitalisering. It og Digitalisering er en af fire stabe i Centralforvaltningen.

Vi ønsker en kultur, hvor vi får ting til at ske f.eks. via tværgående samarbejde. Vi er nysgerrige på ny teknologi, og vi er i gang med at etablere et netværk, som medarbejderne kan blive en del af. Vi ved, at It-løsninger er både dyre i indkøb, implementering og drift, så derfor undersøger vi tingene grundigt, og udfordrer brugen af de systemer vi allerede har. 

Hvad kan vi tilbyde?

Som Udvikler/Systemadministrator får du en arbejdsplads med frihed under ansvar kombineret med spændende og udfordrende opgaver.

For os er sammenhængen mellem arbejdsliv og privatliv mere end floskler. Vi har en 37-timers arbejdsuge med flekstid og betalt frokostpause samt mulighed for hjemmearbejde. Vi kan tilbyde løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Vi har gode pensionsforhold og en masse andre forskellige personalegoder som kantineordning, motionsklub, feriefond og meget andet.

Nærmere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Heidi Nielsen på telefon 79 79 61 00 - e-mail hniel@kolding.dk eller It-arkitekt Carl-Johan Hallum-Olesen på telefon 79 79 47 45 - e-mail carha@kolding.dk

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler

Ansøgningsfristen er søndag den 17. september 2023.

Første samtale forventes i uge 38 og anden samtale i uge 38/39. Du kan til anden samtale blive præsenteret for en case. Der bliver desuden trukket referencer mellem første og anden samtale.

Vi søger ansættelse hurtigst muligt senest 1. november 2023.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=da5d2f9f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - IT-afdelingen, Nytorv, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=da5d2f9f&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894982

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet