Kolding Kommune - Redux, Administration: Projektmedarbejder til affaldsplan og bæredygtighedsredegørelse (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdssted: By- og Udviklingsforvaltningen, Redux – Affald og Genbrug, Bronzevej 3, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid

Ansættelsestidspunkt: 1. november 2023 - 31. oktober 2024

Hvad kan vi tilbyde:

Vil du være med til at drive udviklingen og implementeringen af Kolding kommunes nye affaldsplan med fokus på bæredygtige ressourcekredsløb?

Er du vild med data? Data du indhenter, analyser, opstiller og præsenter, så det bliver let tilgængeligt og indbydende for alle andre?

Og vil du være med til at øge cirkularitet og kvalitet, i de materialer vi indsamler og afsætter til genbrug og genanvendelse?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Redux – Affald og Genbrug søger en engageret og erfaren projektmedarbejder til team Plan og Cirkulær økonomi. Et team, der bidrager til udviklingen af cirkulær økonomi ved at finde løsninger og skabe overblik for beslutningstagere.

Funktioner:

Du får ansvaret for at drive og eksekvere den årlige bæredygtighedsredegørelse.

I samarbejde med vores interessenter og dygtige fagfolk - internt, på tværs af forvaltninger, såvel som eksternt – vil du være med til at videreudvikle og kvalificere den kommende affaldsplan for Kolding Kommune. Du kommer til at indsamle, analysere og opstille data, og du vil understøtte projektlederens arbejde med at videreudvikle og kvalificere de indsatsområder og handlinger, der er i fokus.

  • Du kommer til at undersøge og beregne klimaaftryk og bæredygtighed i affaldets ressourcekredsløb
  • Kvalificere interne data, sammenholdt med eksterne data hos ADS og vores aftagere
  • Indsamle og strukturere viden om nye eller bedre behandlingsformer
  • Bidrage med din viden og erfaring til kravsspecifikationer, kontrakter og samarbejdsaftaler
  • Deltage i tværgående samarbejder om bæredygtige ressourcekredsløb og klimaaftryk
  • Indsamle, analyserer, opstille og præsenterer data

Kvalifikationer:

Faglige kompetencer:

  • Vi søger en engageret kollega med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, f.eks. som miljøingeniør/civilingeniør i miljøteknologi eller lignende
  • 2-3 års relevant erhvervserfaring inden for affaldsområdet hos f.eks. rådgiver, affaldsselskab, kommune, styrelse eller fra en genanvendelses- eller genbrugsvirksomhed er en fordel
  • På hjemmebane i excel, og kan beregne og analysere klimaaftryk og materialestrømme
  • Kompetencer i forhold til kvantitativ og evt. også kvalitativ dataindsamling og analyse
  • Velformuleret på dansk i både skrift og tale

Personlige kompetencer:

  • En holdspiller med godt humør, som også har det fint med at arbejde selvstændigt
  • Deler med teamet, både når det går godt, og når der er brug for sparring
  • Vedholdende, og trives med at sætte sig ind i og løse komplekse opgaver
  • Systematisk, og god til at skabe struktur og overblik

Hvem er vi?

Vi er en del af By- og Udviklingsforvaltningen. Vi er i alt cirka 90 ansatte, som omsætter for ca. 125 mio. kr. om året. Vi drifter fem genbrugspladser og tømmer kommunens 1.500 miljøstationer. Vi sørger for, at det affald, som borgerne afleverer på genbrugspladserne, lander hos de rette virksomheder til genanvendelse. Vi formidler om sortering og affaldsforebyggelse til borgere, institutioner og erhvervsliv. Vi udvikler nye og cirkulære løsninger, og bidrager til at sænke klimaaftrykket.

Team Plan og Cirkulær økonomi er hjælpsomme og engagerede fagfolk, fra jura og sociologi til ingeniører.

Om By og Udviklingsforvaltningen
I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen "Kolding – sammen designer vi livet" og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: 

Dennis Porsgaard Rasmussen, afdelingschef for Redux – Affald og Genbrug, tlf. 7979 6400, mobil: 2137 0757, mail: denra@kolding.dk

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser samt CV

Ansøgningsfrist: 17. september 2023.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 38.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cd6e17d2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Redux, Administration, Bronzevej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=cd6e17d2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902352

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet