Kolding Kommune - Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen SAF: Kolding Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, søger vikar med stærk faglig profil inden for persondatabeskyttelse (GDPR) for vores informationssikkerhedsmedarbejder, som går på barsel.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune søger en barselsvikar med interesse og indsigt i persondatabeskyttelsesreglerne. Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med staben Administration og Jura samt det tværgående informationssikkerhedsteam i kommunen.

Som informationssikkerhedsmedarbejder med særlig fokus på GDPR, skal du bidrage til at styrke forvaltningens bevidsthed om informationssikkerhed og persondatabeskyttelse i samarbejde med it-driftsafdelingen, databeskyttelsesrådgiveren, systemejerne og den operationelle sikkerhedsorganisation.

Det er en spændende og udfordrende stilling med alsidige opgaver inden for bl.a. koordinering, formidling/undervisning og rådgivning.

Om jobbet

For at lykkes i rollen som informationssikkerhedsmedarbejder skal du arbejde med kommunens ISMS.

Dine opgaver vil variere i type og kompleksitet.

Dine væsentligste arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Fungere som forvaltningens GDPR koordinator og yde rådgivning og understøttelse omkring informationssikkerhed ud i organisationen
  • Etablere og vedligeholde årshjul, processer og vejledninger for databeskyttelsesområdet
  • Iværksætte og udføre initiativer i forvaltningen - eksempelvis indgåelse og opdatering af databehandleraftaler, datafortegnelser, tilsyn med databehandlere, risikovurderinger mv.
  • Belysning og behandling af sikkerhedsbrud i samarbejde med Jura
  • Rapportere professionelt omkring tilstanden på databeskyttelsesområdet – herunder databrud
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af forvaltningens beredskabsplaner
  • Div. Ad hoc opgaver

Din profil

Vi har brug for dig, der er motiveret for at arbejde med persondata og databeskyttelse, og har interesse i at arbejde i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor GDPR er et strategisk fokusområde. Det vil være en fordel, hvis du har kommunalt kendskab, men det er ikke et krav.

Du har gode kommunikative evner og føler dig komfortabel i rollen som formidler med respekt for fagområdernes forskellighed. Som person er du samarbejdsorienteret og interesserer dig for at skabe gode relationer på tværs af fagområder og ledelseslag. Du vil få en tæt kontakt med vores decentrale områder i forvaltningen, som vil bruge dig som sparringspartner omkring GDPR.

Du evner at omsætte nye relevante lovkrav og reguleringer inden for databeskyttelse til letforståelige, praktiske og simple processer.

Vi forventer, at du har erfaring med GDPR-opgaver og har flair for at arbejde med IT.
Vi forventer, at du er fyldt med energi og gåpåmod og villig til at lære nyt i en konstant foranderlig verden.

Vi tilbyder

Hos os vil du få en afvekslende hverdag, hvor du kommer til at samarbejde med alle ledelseslag i forvaltningen. Det giver dig mange spændende samarbejdspartnere og en bred forståelse for velfærdsområdet.

Du får et selvstændigt job med både variation, udfordringer og gode muligheder for at præge din opgaveportefølje. Du vil indgå i et tæt samarbejde med den strategiske ledelse og referere til Administrationschefen. Stillingen er placeret i Stabsfunktionen "Administration og Jura" i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Vi har et godt arbejdsmiljø og en humoristisk omgangstone med engagerede og hjælpsomme kollegaer. Et arbejdsmiljø, hvor der er plads til nye tanker og løbende sparring for at finde løsninger til de mange udfordringer, som venter os i de kommende år. Der er et højt fagligt niveau, og vi komplementerer hinanden med specialviden og er klar til at hjælpe hinanden med at løse konkrete opgaver, "der hvor det brænder". Vi prioriterer rum til gensidig sparring og vidensdeling og et tæt samarbejde med andre afdelinger/forvaltninger i kommunen, private leverandører og andre samarbejdspartnere.

I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi en klar vision: "Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør".

Det er en vision vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal være et godt sted at være medarbejder. Vi har tre bærende værdier - tillid, ordentlighed og åbenhed - som hjælper os med at være en organisation, hvor vi har tillid til hinanden, udvikler os og løfter i flok.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med flexordning.

Tiltrædelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt efter principperne om lokal løndannelse.

Ved evt. tilbud om ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler

Ansøgningsfrist fredag den 15. september 2023 kl. 12.00.
Samtaler afholdes i uge 38-39.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrationschef Inge Lehmann på telefon 2467 7664 eller e-mail inle@kolding.dk.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6a7f4d00)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen SAF, Nicolaiplads, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6a7f4d00&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897074

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet