Af Sarah Hviid // Spar Nord ǀ BDO
End ikke en verdensomspændende krise har kunnet slå
sydjyske Jakodan ud af kurs. Virksomheden er nemlig lykkedes med at skabe
kontinuerlig vækst og levere så stærke finansielle resultater, at de nu kåres
som Succesvirksomhed 2022 – og det er vel at mærke for fjerde år i træk, at
virksomheden modtager hyldest som Succesvirksomhed.
På baggrund af regnskaber fra mere end 350.000 danske virksomheder er vinderne af erhvervsprisen Succesvirksomhed 2022 nu fundet. Prisen uddeles hvert år til de 200 små og mellemstore virksomheder i region Syddanmark, der over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle parametre.
Og da regnskabsperioden blandt andet bød på en global pandemi og svære vilkår for erhvervslivet, er der ekstra meget at fejre.
"Jakodan er en familieejet virksomhed, som blev stiftet i 2002, og vi kan derfor fejre vores 20-års fødselsdag i år med den fjerde succesvirksomhedspris i rækken. Det er naturligvis en vigtig milepæl, som betyder rigtig meget for os," siger en glad administrerende direktør og medejer af Jakodan, Nina K. Jørgensen, og tilføjer:
"Det gode købmandskab og medarbejdertilfredshed er vores interne byggesten, og vi adskiller os i høj grad fra vores konkurrenter ved at være first movers på produkter, men også ved at have den ultimative brugervenlige webshop, som sætter nye standarder for e-handel i B2B-branchen."
"Det er blandt andet disse faktorer, som er medvirkende til vores succes gennem mange år."
Foto: Privat // Jakodan, der er beliggende på Essen 31 i Kolding, har netop fået overrakt erhvervsprisen bestående af en vinderstatuette og et diplom som et synligt bevis for deres indsats.
Succesvirksomheder hyldes til stor regionsfinale
Det er Spar Nord og BDO, der for fjerde år i træk hylder de danske små og
mellemstore succesvirksomheder, som kontinuerligt formår at skabe vækst, stærke
finansielle resultater og tager det lange seje træk.
Foruden de lokale hyldester bliver alle vinderne hædret til regionsfinale tirsdag den 1. november i Volkerts Fylke i Kolding, hvor den absolut bedste succeshistorie i regionen udpeges.
Om
Succesvirksomhed 2022
Spar Nord og BDO stiftede i 2019 Succesvirksomhed, som er en erhvervspris, der anerkender de danske små og mellemstore virksomheder med mellem 10 og 999 årsværk. Succesvirksomhederne kvalificerer sig på baggrund af antal ansatte og vurderes ud fra performance på følgende parametre:
- Vækst i resultat før skat de seneste fem år
- Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
- Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
- Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag
Virksomhederne bliver for hvert kriterie tildelt point, alt efter hvor godt de klarer sig. Det er det samlede antal point, der afgør, om en virksomhed bliver en del af de i alt 1.000 Succesvirksomheder.
Fonde, finansielle holdingselskaber, udenlandske datterselskaber, pengeinstitutter samt rådgivnings- og revisionsvirksomheder er ikke medtaget blandt de 1.000 Succesvirksomheder.
Læs mere om ”Succesvirksomhed 2022” her: www.succesvirksomhed.dk
Om Spar Nord
Med flere end 440.000 kunder, cirka 1.600 medarbejdere og 58 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. I 2021 leverede Spar Nord et resultat efter skat på 1.368 millioner kroner.
Spar Nord ejes af ca. 93.500 aktionærer.
For yderligere information se www.sparnord.dk
Om BDO
BDO Statsautoriserede revisionsaktieselskab er blandt landets største rådgivnings- og revisionsvirksomheder. BDO er 100 procent danskejet og -ledet. Alle aktionærer er arbejdende partnere i virksomheden, som har mere end 1.300 medarbejdere og 32 kontorer. I regnskabsåret 2020/2021 havde virksomheden en omsætning på 1.180 mio. kroner.
BDO er en del af det internationale BDO-netværk, der tæller cirka 100.000 medarbejdere i 165 lande. På verdensplan har BDO en omsætning på 11,8 mia. USD.
For yderligere information se www.bdo.dk
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.