Koldings rigtige dyrehandel lever videre: 'Vi er her endnu'

Foto: Tufra Dyrecenter & Ridesport.
dato

Tufra Dyrecenter i Kolding er meget mere end en dyrehandel – det er en familiedrevet forretning med rødder tilbage til 1979, hvor passion for dyr, personlig service og faglig viden går hånd i hånd. Her møder du ægte engagement, livslang erfaring og Syddanmarks største udvalg – alt sammen leveret med et smil og et godt råd.

På Egtvedvej 1A i Kolding finder man en butik, der summer af liv – og af kærlighed til dyr. Tufra Dyrecenter er ikke bare et almindelig dyrecenter, men et levende vidnesbyrd om passion, erfaring og familiær arv. Det hele begyndte i 1979, hvor Franks forældre åbnede en lille dyrehandel i Kolding under navnet "Søhesten".

Historien om Tufra Dyrecenter - kan du huske Søhesten?

Det hele begyndte i 1979, hvor Franks forældre åbnede deres første dyrehandel på Låsbygade i Kolding under navnet Søhesten. Butikken voksede med årene og havde på sit højeste tre afdelinger – én i Kolding centrum, én i Kolding Storcenter og én i Vejle.

I 2003 overtog Frank butikken i Vejle og omdøbte den til Tufra. Dermed blev Tufra grundlagt. Allerede året efter, i 2004, overtog han også forretningen i Kolding Storcenter.

I 2019 flyttede butikken fra Kolding Storcenter til dens nuværende adresse på Egtvedvej 1A. Dermed er Tufra 22 år gammel, mens familievirksomheden samlet har eksisteret i 46 år.

"Dyrene og kunderne har altid været en del af mit liv. Da jeg overtog forretningen, var det helt naturligt for mig at videreføre den på min egen måde – men med samme kærlighed til faget." fortæller Frank. 

Ved overtagelsen flyttede Frank forretningen til dens nuværende adresse i Kolding, og Tufra Dyrecenter, som det står i dag, blev skabt – med respekt for rødderne og øje for fremtiden. Det er stadig en uafhængig butik, langt fra kædernes ensartede koncept. Her er det personlighed, faglighed og ægte engagement, der driver forretningen.

Syddanmarks største udvalg af dyreartikler

Butikken er i dag kendt som én af Syddanmarks største og mest velassorterede dyrehandler. Her finder man alt fra gnavere, fugle og skildpadder til en stor akvarieafdeling med akvariefisk og alt i udstyr og tilbehør. Til hestefolket byder butikken også på et bredt udvalg af rideudstyr til både hest og rytter, og selvfølgelig er der også alt til hund og kat – fra foder til plejeprodukter.

"Vi gør os umage hver eneste dag," siger Frank. "Vores vigtigste opgave er at give kunderne den bedste vejledning. Vi har medarbejdere med livslang erfaring, og vi tager os tid – for både dyr og mennesker fortjener det bedste."

Tufra Dyrecenter har en fast kerne af loyale kunder, men også mange nye finder vej til butikken – ikke mindst på grund af den venlige og faglige betjening. "Her får du dyre råd – helt gratis," siger Frank med et smil. Det er ikke bare et slogan, men et løfte til kunderne.

Støt de lokale, autentiske virksomheder

I en tid, hvor mange handler online eller i store kædekoncepter, er Tufra Dyrecenter et sted, hvor man bliver mødt med oprigtig interesse og viden. En butik med sjæl, hvor dyrevelfærd og menneskelig kontakt går hånd i hånd.

Og netop det gør butikken til noget ganske særligt i det sydjyske.

Følg med på butikkens Facebookside og hold dig opdateret på nyheder og opdateringer.

Kilde: Tufra
Tufra Dyrecenter

Egtvedvej 1 A, Kolding

75 83 78 ..

åbningstider

Mandag - Fredag: 10:00-17:30
Lørdag: 10:00-14:00
Søndag: Lukket