Kom med til BørneTour Kolding - en cykelfest for 3-15 årige

Profilbillede
dato

Søndag d. 8. august kan cykelglade børn i alderen 3-15 år være med i BørneTour Kolding. 

BørneTouren starter på Banegårdspladsen i Kolding, og du kan være med til at skabe en cykelfest sammen med dine børn. Ruten er 0,8 km lang med start og mål foran Kolding Banegård.

Det er Kolding Bicycle Club, Kolding Kommune og Danmarks Cykle Union der inviterer til BørneTour, hvor der er rig mulighed for at få en sjov cykeloplevelse. 

Hvad går BørneTouren så ud på? BørneTour Kolding er et begyndercykelløb for børn og unge i alderen 3-15 år. De danske cykelklubber, kommunerne og Danmarks Cykle Union er værter for BørneTour, som foregår i byer over hele landet i 2021 og 2022, inden Tour de France starten i Danmark.

Hvem kan deltage? Alle børn i alderen 3-15 år kan deltage, og BørneTour handler ikke om at cykle hurtigt eller om at komme først, men om at have det sjovt og få lidt motion på cyklen. 

Der er guldmedaljer til alle deltagere, og man kan cykle med uanset hvilken cykel man har, eller hvor hurtigt man kan køre.

Program den 8/8 i Kolding:

  • 10:00 - 12:00: Udlevering af startnummer i event-telt. Afhent gerne 30 min før start. Fremvis tilmelding ved afhentning.
  • 10:30 - 10:50: Prøvekørsel og opvarmning på ruten
  • 11:00: 3-6 år - 1 omgang - 0,800km - medaljer ved målgang
  • 11:15: 7-9 år - 4 omgange - 3,2 km - medaljer ved målgang
  • 11:40: 10-12 år - 6 omgange - 4,8 km - medaljer ved målgang
  • 12:05: 13-15 år - 7 omgange - 5,6 km - medaljer ved målgang
  • 12:30: Tak for i dag!

Der er begrænset plads i BørneTouren, dvs. 200 deltagere. 

Deltagelse koster 50 kr. og foregår via børnetour.dk. Sidste frist for tilmelding er d. 8. august. 

Kom med til BørneTour Kolding - en cykelfest for 3-15 årige

Kilde: Redaktionen