Kommunal forvaltning af alment byggeri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdssted: Planafdelingen, By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding

Arbejdstid: Stillingen er på 37 timer pr. uge med flekstid.

Ansættelsestidspunkt: 1. oktober ellers snarest muligt.

Hvad kan vi tilbyde:

Brænder du for at finde og udfordre de gode løsninger i mødet mellem den almene boligsektor og kommunal forvaltning?

Har du lyst til at være en central medarbejder i Kolding kommunens stærke samarbejde med boligorganisationerne, og bidrage til at der er styr på økonomien og juraen i kommunens tilsyn med det støttede byggeri?

- så er der en stilling ledig til dig i By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune.

Aktuelt har vi fokus på udvikling af en række nye projekter, renoveringer i eksisterende boligafdelinger samt et spændende arbejde med at skabe forandringer i de store boligområder Munkebo og Skovvejen/Skovparken.

Hvad skal du lave?:

  • Varetage Kolding Kommunes tilsynsopgave med det støttede byggeri
  • Løbende sparring med boligorganisationerne i forhold til deres overvejelser om udvikling og renovering, herunder at afdække muligheder indenfor lovgivningens rammer
  • Sagsbehandling af ansøgninger fra boligorganisationerne
  • Sikre den årlige styringsdialog med boligorganisationerne, samt afholdelse af et årligt fællesmøde med politisk deltagelse
  • sikre solide dagsordenspunkter til politiske beslutninger
  • Være en del af arbejdet med implementering af udviklingsplanerne for Skovvejen/Skovparken og Munkebo
  • Evt. være en del af By- og Udviklingsforvaltningens tværgående juragruppe og bidrage til almindelige kommunalretlige- forvaltningsretlige forhold og spørgsmål om aktindsigt, samt juridiske spørgsmål indenfor forvaltningens område.

Kvalifikationer:

Vi forventer af dig:

  • Du kender lovgivningen indenfor det støttede byggeri
  • Har relevant uddannelse, som f.eks. jurist, økonom eller lign.
  • Har kendskab til (og gerne erfaringer med) samarbejde med boligorganisationer og Landsbyggefonden
  • Har evt. kendskab til almindelige kommunalretlige- forvaltningsretlige forhold
  • Du arbejder struktureret og systematisk
  • Du er fleksibel, kan have mange bolde i luften og har gode samarbejdsevner
  • Du løser dine opgaver selvstændigt og byder ind med nye initiativer, så udfordringer bliver løst bedst muligt
  • Du har et godt humør og gåpåmod.

Hvem er vi?

Du bliver ansat i Planafdelingen. Planafdelingen står for kommunens fysiske planlægning. Vi arbejder med kommuneplanen, lokalplaner, landzonetilladelser, almene boliger og en bred vifte af forskellige udviklingsopgaver. Afdelingen har 20 medarbejdere.

 Afdelingens daglige arbejde er fokuseret på høj grad af faglig sparring og skiftende samarbejdsrelationer – både inden for afdelingen, med resten af den kommunale organisation og med vores samarbejdspartnere. Dette stiller krav til, at alle har evne og vilje til selv, og sammen med kolleger, at organisere arbejdet og tage ansvar for at opgaver bliver gennemført til den aftalte tid og kvalitet.  
 
Planafdelingen er en arbejdsplads med et højt ambitionsniveau. Vi kan tilbyde et arbejde i en fagligt velfunderet afdeling med et godt arbejdsmiljø, hvor vi også sætter stor pris på det sociale.

Du bliver en del af Planafdelingen, men afhængig af kompetencer kan du også blive en del af den tværgående juragruppe, som hjælper på tværs af By- og Udviklingsforvaltningen med juridiske spørgsmål.

Om By og Udviklingsforvaltningen
I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen "Sammen designer vi livet" og et mindset vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Områdechef Jan Krarup Laursen mail: laurs@kolding.dk, tlf.: 51811880 eller Christina Padkær Mail: chpad@kolding.dk

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for (X år) relevant erfaring

Ansøgningsfrist: 21. august 2023.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 25. august 2023.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3fa5a2cd)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Administration, Nytorv, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=3fa5a2cd&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881544

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet