BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kolding Kommune har 95.000 indbyggere, et byråd med store ambitioner og en organisation med store muskler. I et politisk forventningspapir formuleres det meget klart, hvad jobbet som Koldings næste kommunaldirektør indebærer. I et af afsnittene står der:
"Kommunaldirektøren skal sætte sig i spidsen for, at vi realiserer kommunens vækstpotentiale med en positiv befolkningsvækst og fokus på nettotilflytning fra andre kommuner. Den erhvervspolitiske dagsorden skal løftes med en tydelig retning, handlekraft og klar kommunikation. Vi vil tiltrække nye arbejdspladser til kommunen, øge vores salg af jord og tiltrække nye og gerne videnstunge studiepladser til Kolding.
Vi skal i mål med igangværende byudviklingsprojekter og fyrtårne. Det gælder udviklingen af havnen, bymidten, Marina City, Kolding Å-bydelen og campusområdet. Der skal desuden udarbejdes en 2050-plan.
Kommunaldirektøren skal sætte sig i spidsen for at styrke og udvikle lokaldemokratiet via øget dialog og tidlig involvering af borgere, frivillige, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og medarbejdere – ikke mindst i forhold til en markant klima- og miljømæssig dagsorden, som tænkes sammen med både den økonomiske og den sociale bæredygtighed.
Kommunaldirektøren skal være garant for handling, så både borgere og virksomheder tydeligt oplever, at vi vil fremdrift!"
Den nye kommunaldirektør kan glæde sig til at løse sin opgave under optimale vilkår: Her er et respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde mellem politikere og embedsfolk, et godt samspil i direktionen og et erhvervsliv, der engagerer sig og spiller med. For at nå resultaterne må kommunaldirektøren have en stærk og omfangsrig erfaringsrygsæk med sig: klar og troværdig kommunikation, by- og erhvervsudvikling gennem strategiske partnerskaber, indlevelse i de kommunale velfærdsområder og et godt ry som leder.
Du kan læse job- og personprofilen her: Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte borgmester Knud Erik Langhoff på tlf. 2932 3102 og partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 25. oktober 2023. Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg stillingen her
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d20db056)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune, Akseltorv, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920844