Konsulent til ungeindsatsteam for spiseforstyrrelser i Kolding Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Konsulent til Styrket Ungeindsats-Team for spiseforstyrrelse

Brænder du for arbejdet med voksne, børn/unge og deres familier, hvor spiseforstyrrelsen er blevet en del af deres hverdag, kan du blive en del af et højt specialiseret team hvor udvikling og faglighed er i højsædet.

En af vores kollegaer har søgt nye veje, så derfor søger vi en ny medarbejder til Team for spiseforstyrrelse.

Arbejdssted: Styrket Ungeindsats, Tvedvej 7, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer

Ansættelsestidspunkt: 1. november 2024

I Team for spiseforstyrrelse arbejder vi rehabiliterende, ud fra Socialstyrelsens nationale retningslinjer.

Vi yder skræddersyede forløb og støtte til borgere i alderen fra 12 år og opefter. Det kan enten være ved mistanke om, eller med en allerede diagnosticeret spiseforstyrrelse. Team for spiseforstyrrelse arbejder ud fra Kolding kommunes strategi om selvværd og sammenhæng med Borgerens Centrum. Du kan læse mere om Selvværd og Sammenhæng, og de fem leveregler her: https://www.kolding.dk/politik/politikker-og-strategier/selvvaerd-og-sammenhaeng

Fysisk har vi base på Ungecenteret, Tvedvej 7. Vi har både mulighed for samtaler i vore egne lokaler samt udkørende funktion. Vi er organiseret under Socialfagligt Center.

Vi søger DIG, der har lyst til at arbejde ud fra en motiverende, anerkendende - og procesorienteret tilgang. Flere af vores borgere går i skole/praktik eller har job. Vi ønsker derfor en kollega, der kan være fleksibel både i dag- og aftentimer. Du har selv indflydelse på hvilke aftener der er tale om, ud fra borgernes behov. Men et par sene eftermiddage og tidlig aften skal du regne med. Der er ikke weekendarbejde.

Team for spiseforstyrrelse består af i alt 6 passionerede og ambitiøse medarbejdere og er 1 ud af i alt 5 teams i afdelingen "Styrket Ungeindsats". Du vil komme til at indgå i et mangfoldigt fagligt miljø med kollegaer fra Autisme teamet, Netværket, Ungekontakten og Space, som alle udfører pædagogisk arbejde på Ungeområdet i Kolding kommune.

Kvalifikationer:

  • Har en relevant faglig uddannelse. Fx pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller diætist
  • Har kendskab, viden og erfaring inden for spiseforstyrrelser og/eller psykiatri og selvskade
  • Kan arbejde motiverende, så borgerens centrum bevæger sig væk fra spiseforstyrrelsen - med henblik på udvikling af nye måder at håndtere livets smerte på
  • Har erfaring med at arbejde helhedsorienteret i familier
  • Er villig til at kigge på dine egne fagpersonlige ressourcer og begrænsninger, og er klar over at netop dette har indflydelse på kontakt og relation til borgerne
  • Ønsker at bidrage positivt og dynamisk ind i såvel teamet, som ind i de øvrige teams i vores afdeling
  • Kan sikre koordinering af indsatser til borgere og pårørende på et fagligt højt niveau
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt "ude" og være en teamplayer "hjemme"
  • Kan holde gejsten i lange forløb – er vedholdende også i det lange træk, da vi tror på at alle mennesker kan udvikle sig
  • Har erfaring med at sikre en høj faglig kvalitet i dokumentationsarbejdet, ud fra borgernes handleplaner og udviklingsmål
  • Er villig til kontinuerlig fagpersonlig udvikling
  • Du understøtter og prioriterer et godt samarbejde med forældrene og andre pårørende
  • Du er god til at formidle
  • Det er et krav at du har kørekort

 

Vi er endvidere optaget af om: 

 

  • Du vil bidrage positivt til at skabe et rummeligt, anerkendende miljø
  • Du deltager aktivt ved personalemøder, samt ved ekstern og intern supervision
  • Du kan tage ansvar for at lave handleplaner og følge dem i den faglige praksis
  • Du kan udarbejde statusskrivelser, sammen med borgeren, og deltage ved statusmøder med sagsbehandleren, og evt. pårørende
  • Du har evnen til at have fokus på borgerne og kerneopgaven omkring dem
  • Du arbejder anerkendende både i forhold til børn, forældre og kollegaer. 
  • Du kan arbejde ud fra en høj faglighed, med øje for kompetencer, ressourcer og muligheder
  • Du har evnen til at være ressourcefokuseret frem for fejlfinder 
  • Du er god til skriftlig og mundtlig formidling, og kendskab til IT er en forudsætning  
  • Du har erfaring med at andre oplever dig som tydelig, nærværende og anerkendende i dit arbejde
  • Du er motiveret for at udvikle din pædagogiske relationskompetence og er optaget af, at være opdateret på den nyeste viden og forskning på området.

Vi tilbyder:

At du bliver en del af et dynamisk team og arbejdsplads, med høj faglighed, passion og begejstring, hvor der altid er opbakning/sparring og kvalificering omkring de opgaver som varetages. 

Vi arbejder kontinuerligt med udvikling. Både ud fra os selv og ud fra borgerens ønsker og behov, som er det centrale omdrejningspunkt for alle vores indsatser.

Vi har stor medindflydelse på eget arbejdsliv, og har et tæt samarbejde med vores kollegaer og afdelingsleder omkring faglige tilgange, arbejdsvilkår, trivsel, arbejdsmiljø og udviklingsmål.

Løn:  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse   

Nærmere oplysninger:  

Afdelingsleder Louise Meyhoff på tlf. 30 43 65 45

Ansøgningsfrist:  

Søndag den 22. september 2024

Ansættelsessamtaler:

Vil finde sted torsdag den 26. september 2024. Du bedes have forholdt dig til at du kan denne dag, inden du sender din ansøgning

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffe- og børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fce3dad5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Ungekontakten, Socialområdet, Nicolaiplads, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112190

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet