Konsulent til Viden om data

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Viden om data søger dig, der brænder for at formidle den nyeste viden inden for bæredygtighed og forretningsudvikling, hvor både softskills og hardskills kommer i spil.  

Hvem er vi?
Viden om data er et nationalt videnscenter for databaseret service og forretningsudvikling. Vores primære opgave er at lave digitale undervisningsmaterialer til og med de merkantile erhvervsskoler – materialer, der gør eleverne klar til fremtidens datadrevne arbejdsmarked. 

Vi tager fat i de nyeste emner inden for digital forretningsudvikling, og skaber i samarbejde med skoler og erhvervslivet, undervisningsmaterialer der giver eleverne indgående kendskab til de nyeste teknologier, der er vigtige at kende, når man er på vej ud på arbejdsmarkedet. 

Det er emner som Cybersikkerhed og hacking, Bæredygtighed, Kunstig intelligens, Cirkulær forretningsudvikling, Data som katalysator for adfærdsændring, Dataetik m.fl., som vi introducerer eleverne til gennem bl.a. digitale mikroforløb. Fremtidens arbejdsmarked stiller krav til kompetencer og kvalifikationer inden for den grønne omstilling og data, og det er særligt her, du skal bidrage til udviklingen af undervisningsmateriale.

Om jobbet 
Vi søger derfor en konsulent til videncentret, der har en indre ild for at forandre måden man underviser på i de merkantile erhvervsskoler, hvor det er bæredygtighed der fylder og hvor nye forretningsmodeller kan komme i spil. Du vil indgå i et frit team, som alle brænder for at gøre en forskel samt lever for en agil hverdag.  Du skal være medskaber i at rammesætte kompetenceudviklingsdage for vores undervisere, fra vores 17 partnerskoler samt meget mere. Du har måske også en stærk forankring i erhvervslivet, som kan være med til at løfte de undervisningsmaterialer, vi skaber i samarbejde med underviserne, til nye højder.  

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:  

  • Udvikling af forskelligt materiale som skal anvendes i undervisningen
  • Udvikling og afvikling af workshops 
  • Kompetenceudvikling af undervisere på de merkantile erhvervsskoler samt AMU-centre
  • Udvikle nye koncepter som kan søsættes og afprøves i større eller indre grad
  • Samt meget andet.  

Du får medansvaret for videnscentrets udviklingsopgaver af undervisningsmaterialer og workshops - særligt indenfor bæredygtighed. Da vi er en lille organisation med 9 medarbejdere, får du mulighed for at påvirke rammerne for dit eget job.  

Jobbet er for dig, der brænder for bæredygtighed, uddannelse, kompetenceudvikling og formidling.   

Kan du sætte flueben ved flere af nedenstående kompetencer, hører vi gerne fra dig 

  • Du har erfaring med bæredygtighed i praksis
  • Du har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt  
  • Du har gode it-kompetencer 
  • Du trives med mange bolde i luften og er en god koordinator
  • Du er god til at afslutte, udviklingsorienteret og nysgerrig  
  • Du kan arbejde struktureret, kritisk og selvledende 
  • Du har en særlig interesse for forretningsudvikling 
  • Du kan lide at præsentere for mange mennesker 
  • Du har et stort netværk, som du kan sætte i spil   

Du får i jobbet  

  • Mulighed for at præge de merkantile erhvervsuddannelsers fremtid 
  • Et uformelt miljø, hvor der er fokus på udvikling og trivsel 
  • En stor grad af frihed under ansvar 
  • En alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver  
  • En bred viden inden for bæredygtighed og forretningsudvikling.

Ansættelse  
Stillingen er fuld tid, og der ydes løn efter kvalifikationer. Du ansættes på uddannelsesforbundets overenskomst. 
Videnscentret er placeret på IBC Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1, 6000 Kolding.  

Vi ønsker at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.  

Tiltrædelse  
Start senest 1. oktober 2023 eller tidligere efter aftale. Stillingen vil være tidsbegrænset sammen med videnscentret, hvis levetid udløber 31. december 2024. 

Vil du vide mere?  
Kontakt Videnscenterchef Mette Kronborg Laursen på tlf.: 30101715 eller på mail: mkla@videnomdata.dk   

Vi afvikler samtaler løbende og ansætter når den rigtige er fundet. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6290c4f0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

IBC Videncenter Innovationsfabrikken, Birkemosevej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6290c4f0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854386

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet