Kreativ pædagogisk medarbejder til socialt værksted og butik i Kolding kommune

dato

Kreativ pædagogisk/socialfaglig medarbejder søges til SOJA – Social ∙ Job ∙ Aktivitet

Har du lyst til at være en del af en organisation i rivende udvikling, hvor det er ambitionen at bringe SOJA – en arbejdsplads på særlige vilkår for ca. 300 mennesker - frem som en frontløber for social bæredygtighed og det bæredygtige arbejdsliv?

Har du stærke kreative kompetencer og motiveres du af at skabe udviklende fællesskaber for mennesker på særlige vilkår? Har du lyst til at bruge dine kreative evner til at udvikle produkter, inspirere andre og skabe et meningsfuldt læringsmiljø?

Så er det måske dig, vi søger til vores kreative produktionsværksted og butik hos SOJA – Social ∙ Job ∙ Aktivitet i Kolding Kommune.

Om stillingen

Vi søger en kreativ medarbejder til vores afdeling Aktivitet & Læring, hvor kreativitet, udvikling og deltagelse går hånd i hånd med borgernes trivsel og progression.

Din vigtigste opgave bliver at omsætte kreative idéer til konkrete produkter og samtidig skabe et inspirerende miljø, hvor borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser får mulighed for at udvikle kompetencer, opleve mestring og deltage i meningsfulde arbejdsfællesskaber.

Stillingen er forankret i vores kreative produktionsværksted og tilhørende butik, som fortsat er under udvikling. Du får derfor stor mulighed for at præge både værkstedets retning, produktudvikling og butikkens udtryk.

Som ansat hos SOJA bliver du en del af en velfungerende personalegruppe præget af høj faglighed og godt samarbejde. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang ud fra borgerens håb, ønsker og drømme.

Der arbejdes med livslang læring og du skal derfor have øje for ethvert potentiale hos den enkelte og bidrage med kreative processer, så borgerne lykkes i deres udvikling.

Du skal være medskabende til at give borgerne et unikt og individuelt arbejdsliv på særlige vilkår.
Vi har et stort fokus på sundhed, bevægelse og trivsel, hvor vores pædagogiske afsæt er neuropædagogik, sanseintegration, KRAP, LA2 og pædagogisk idræt. Som ny medarbejder vil du blive klædt på til at arbejde ud fra metoderne.
 

Vi søger en medarbejder, der:

  • har erfaring med flere kreative områder som fx keramik, glas, syning, tekstil, håndarbejde eller produktdesign.

  • har et kreativt mindset og kan se muligheder i produktudvikling og salg, og bidrage til udviklingen af vores butikskoncept og gøre det synligt og attraktivt for lokalsamfundet.

  • kan understøtte borgernes udvikling og meningsfulde arbejdsopgaver og samtidig skabe struktur og trygge rammer for borgerne.

  • evner konflikthåndtering og kan holde hovedet koldt.

  • har erfaring med, eller kendskab til, mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

  • er kompetent i skriftlig dokumentation og gerne har erfaring i at arbejde med opfølgning, udvikling og evaluering af borgernes indsats- og delmål.

  • besidder evner og en åbenhed i forhold til at kunne reflektere over egen og kollegers praksis, herunder at kunne modtage og give sparring.

 

Af personlige kompetencer lægger vi vægt på, at du:

  • er nysgerrig, og ikke er bange for at udfordre den eksisterende praksis.

  • kan tage ansvar i forhold til kerneopgaven.

  • er kreativ og nytænkende i din tilgang til opgaveløsningen.

  • har lyst til at dele din faglighed med andre.

  • aktivt bidrager til trivsel i et godt arbejdsmiljø, hvor hverdagene og opgaverne er forskellige.

  • du kan fx have en pædagogisk, socialfaglig, sundhedsfaglig eller anden relevant baggrund, og samtidig med det kreative, har du forståelse for at understøtte menneskers udvikling, trivsel og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

 

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med stor indflydelse på udviklingen af værksted og butik.

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt samarbejde.

  • Mulighed for at bringe dine kreative kompetencer i spil og gøre en konkret forskel for mennesker på særlige vilkår.

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, udvikling og feedback.

 

Om SOJA

SOJA er Kolding Kommunes arbejdsplads på særlige vilkår for ca. 300 borgere. Vi arbejder med udvikling, læring og beskæftigelse for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

SOJA har været igennem en spændende udviklingsproces med ambitionen om at skabe en stærk organisation med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og fokus på det enkelte menneskes håb, ønsker og drømme.

Hos os arbejder vi recovery-orienteret og rehabiliterende med fokus på borgernes ressourcer og muligheder.

Læs mere om SOJA her. 

 

Borgerens Centrum og Selvværd & Sammenhæng 

Borgerens Centrum er Kolding Kommunes fælles tilgang til opgaveløsningen og er en integreret del af alt lige fra Koldings overordnede vision ”Sammen designer vi livet” over udvikling af politikker og til hverdagshandlinger. Kernen i Borgerens Centrum er, at vi stiller spørgsmål og skaber grundlag for en åben, reflekterende og diskuterende kultur, hvor der er plads til forskelle og uenigheder. Vi bruger designtænkning som metode. For at kunne lykkes med Borgerens Centrum arbejder alle i organisationen for at have gode relationer til hinanden på tværs og for, at organisationen er kendetegnet ved åbenhed, tillid og respekt for forskellighed. Borgerens Centrum bliver til virkelighed gennem udvalgenes politiske arbejde, Kolding Kommunes ledelsesgrundlag og ikke mindst medarbejdernes hverdagspraksis.

Selvværd & Sammenhæng er forvaltningens oversættelse af Borgerens Centrum. En konkretisering af Borgerens Centrum, som skal oversættes helt ind i vores daglige praksis, hvor vores fag-fagligheder skal fungere ind i Borgerens Centrum tilgangen 1-2-3:

1. Vi stiller spørgsmål før vi giver svar.

2. Vi skaber meningsfulde løsninger sammen med borgerne.

3. Vi gør det muligt. Vi gør den gode løsning muligt på tværs af fagligheder.
 

Derudover har vi i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fem leveregler, som er pejlemærker for vores samarbejde og i mødet med borgeren:

  • Gå borgeren i møde.

  • Sæt fællesskabet i spil.

  • Det er borgerens plan/aftale.

  • Alt inden for din radar er dit ansvar.

  • Tal et sprog alle mennesker forstår.

Læs mere om Selvværd & Sammenhæng her.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med arbejdstid i dagtimerne.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Der indhentes straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Alma Turkanovic på tlf. 21 39 04 57 eller mail altu@kolding.dk (Træffes ikke i ugerne 29-31 grundet ferie). 

Ansøgning

Send din ansøgning og relevante bilag senest den 13. august 2026 via knappen ”Ansøg”.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18. august 2026.

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOJA - Social Job Aktivitet - Niels Bohrs Vej, Niels Bohrs Vej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e239c871-9c9c-482e-93af-044be5e153c4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler