Led udviklingen af Kolding Kommunes anbringelsesområde og skab gode indsatser for børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Har du lyst til at lede udviklingen af Kolding Kommunes anbringelsesområde?
  • Motiveres du af at inspirere medarbejderne til at gå sammen om en ambitiøs faglig vision for området?
  • Brænder du for at skabe optimale forhold for de anbragte børn og unge, for plejefamilierne samt for vores medarbejdere?
  • Drives du af den spændende, komplekse balance mellem sikker faglig drift, sætte rammer og retning samtidig med at du sammen med den øvrige ledergruppe kan samarbejde omkring et mere strategisk niveau?
  • Engageres du af balancen mellem styring/tydelighed og nysgerrighed og medinddragelse?

Vi leder efter en afdelingsleder, som har høje ambitioner for området, og som tør at stå i front, når vi sammen skal gå nye veje i udviklingen af Familiecenteret. Ingen kan lykkes i dette job alene, og derfor er det også afgørende, at du som afdelingsleder formår at samarbejde, så vi kan skabe gode, kreative og helhedsorienterede indsatser, der skaber merværdi hos såvel medarbejdere som borgere. Ligesom vi forventer dette af dig, kan du forvente det samme af os, samt en høj grad af tillid og solid ledelsesmæssig opbakning og understøttelse.

Du vil blive daglig leder af Børne/Unge-hjemmet på Tinghøj, og for Familieplejen i Kolding Kommune.Familiecenteret er organiseret i forskellige afdelinger, og du vil blive en del af en samlet ledergruppe der arbejder med en fælles helhedsorienteret kerneopgave. Der er stort overlap i målgrupperne, og der kan være indsatser på tværs af afdelingerne. Familiecenteret rummer i alt ca. 300 medarbejdere, hvor dit ledelsesområde vil rumme omkring 20 medarbejdere plus vikarer. 

Familieplejen består af fire familieplejekonsulenter. De er af grunduddannelse pædagoger og socialrådgivere og har derudover forskellige efteruddannelser. De har alle fire mange års erfaring inden for familieområdet. De har kontor og base på Tinghøj, men er udekørende og vant til at agere meget selvstændigt og egenrådigt. Du skal derfor kunne lede konsulenter, der er meget selvledende, og som er vant til at styre deres egne arbejdsopgaver og arbejdstid i høj grad.De har brug for, at der er en tryg base at vende "hjem til", hvor de kan få sparring, opbakning og (tilpassede) forstyrrelser, der skaber refleksion, dynamik og udvikling. Du skal kunne lede og motivere konsulenterne, så de fortsat kan understøtte og udvikle den faglige indsats i de lige nu ca. 130 plejefamilier. Som Barnets Lov foreskriver arbejder de på at sikre gode match af høj faglighed og kontinuerlig udvikling af plejefamilieområdet, så børnene, der anbringes, sikres gode, langtidsholdbare og udviklende anbringelser. Familieplejekonsulenterne har et stort ønske om, at deres afdelingsleder har indsigt og viden omkring familieplejeområdet.

Tinghøjs Børne/Unge-hjem er en døgnafdeling hvor der kan bo otte børn/unge, primært i alderen 12-18 år. Der er også mulighed for at få sin ungestøtte på stedet til og med 22 år. Der er lige nu 14 stillinger i afdelingen, med mulighed for yderligere to pædagogstuderende. Der er endvidere tilknyttet servicepersonale. Medarbejderne er primært uddannede pædagoger, men der er også andre faggrupper. Der er jævnligt pædagogstuderende i afdelingen. Vi har også en sygeplejerske ansat til at sikre korrekt medicinhåndtering, oplæring i dette samt udarbejdelse af procedurer og guidelines. Medarbejderne i afdelingen har et stort ønske om, at deres afdelingsleder har indblik og erfaring i det særlige, det er at arbejde på døgnområdet. De er en afdeling med et godt sammenhold, en tillidsfuld kultur og lav personaleomsætning. Der er stort behov for stabilitet i arbejdsplanen, da den er en stor og vigtig del af at få arbejdsliv og fritidsliv til at hænge sammen for medarbejderne. Der er ansat en arbejdstidsplanlægger, der sørger for planen, men der er brug for, at ledelsen sikrer gode rammer og gennemsigtighed i at få det til at gå op i en højere enhed. Vi vægter arbejdsmiljø højt, og du kan derfor også som leder forvente en bæredygtig work-life-balance, ligesom vi ønsker det for vores medarbejdere. Planlæggeren udarbejder også arbejdsplaner for to andre døgnafdelinger i Familiecenteret, og der skal være et tæt samarbejde med din kollega, der er afdelingsleder på disse to steder. På Tinghøj er der en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant, der deles mellem afdelingerne på Tingvejen 6, så også her kræver det et tæt og godt samarbejde med afdelingslederen af Tinghøj Støtteophold. Der er også brug for samarbejde og koordinering omkring personaleressourcer, den daglige drift og en helhedsorienteret tilgang til alle medarbejdere på stedet. Så gode samarbejdskompetencer er et must for at kunne bestride stillingen. Du skal kunne både give og tage, så at sige…

I din første tid, vil de vigtigste opgaver være at:

Samle medarbejderne om den fælles kerneopgave i et stærkt fagligt miljø

Sikre stabilitet, retning og trivsel på anbringelsesområdet

Nytænke anbringelsesområdet, så vi er på forkant med fremtiden

Sikre fortsat implementering af Barnets Lov, samt høj grad af inddragelse

Implementere dokumentationsstrategien, der tager sit udspring i værdier og tilgang fra bevidning

Medarbejderne har udtalt følgende ønskeliste til deres nye leder:

  • Kender anbringelsesområdet
  • Er tydelig og kan sætte retning
  • Tage beslutninger, men også være lydhør for evalueringer og justeringer af disse
  • Være procesorienteret, med god balance mellem integritet og samarbejde
  • Skabe medindflydelse og medinddragelse af medarbejderne uden at fralægge sig lederskabet
  • En profil, der er en god kombination af sikker drift og udvikling
  • Sikre et trygt og stabilt fundament med plads til refleksion og faglighed
  • Sikker base, der drager omsorg og følger op. Medarbejderne har et arbejde med høje følelsesmæssige krav
  • Være den røde tråd og sikre, at potentialer og drømme føres ud i det levede liv
  • Udnytte de mange kompetencer og det store engagement, der er i afdelingerne
  • En stærk og relations-kompetent leder, og gerne med familieplejeerfaring.
  • Vi ser behovet for en leder, der har kendskab til, og kan samarbejde med/ bygge bro til myndighedsområdet.

OG de ved godt, de måske ikke kan få det hele… 

Din kommende leder og dine kommende kolleger forventer, at du som ny afdelingsleder har disse erfaringer/ kompetencer med dig:

  • Ledelseserfaring, meget gerne med tillidsbaseret og procesorienteret ledelse
  • Meget gerne fagligt kendskab til området og målgruppen
  • En sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse, evt. krydret med noget lederuddannelse
  • Stærke kommunikative evner
  • Forstår vigtigheden af samarbejdet på tværs af forskellige områder
  • Erfaring med ressourcestyring – du vil blive godt understøttet i den økonomiske styring
  • Som menneske leder vi efter en afdelingsleder, som er oprigtigt nysgerrig og ikke mindst tydelig i sin ledelse. Vores værdier bygger på tillid, ordentlighed og åbenhed, og som afdelingsleder skal du i ord og handling være rollemodel for disse værdier.

Du får direkte reference til lederen af Familiecenteret, løbende sparring og supervision i din ledelsesfaglighed samt gode muligheder for at udvikle dig som leder.

Med udgangspunkt i kommunens strategi Borgerens Centrum, samt i implementeringen af Barnets Lov håber vi, at du også tør lede ud fra et borgerperspektiv. Vi har fokus på Det fælles Børne/Ungesyn, og vi tror på, at børn og unge gør det bedste, de kan og har til hensigt at klare sig godt i livet.

Læs mere her, og det er en forudsætning, at du kan arbejde ud fra dette menneskesyn på børn og unge (samt deres forældre):

Fælles børne- og ungesyn (kolding.dk)

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte leder af Familiecenteret Janne Thiel Doctor på tlf. 29 37 41 24

Send din ansøgning, med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest torsdag d. 13. juni.

Vi forventer at afholde første samtale torsdag d. 20. juni og anden samtale tirsdag d. 25. juni.

Der vil til den anden samtale indgå en case.  Vi ønsker at trække referencer forud for anden samtale.

Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. august 2024 eller snarest herefter.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=052a4c4b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Tinghøj, Tingvejen, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052961

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet