Ledende overlæge søges til karkirurgi med fokus på vejledning og undervisning i Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret og visionær speciallæge i karkirurgi til rollen som ledende overlæge med ansvar for vejledning og undervisning til Karkirurgi, Kolding Sygehus

Om afdelingen

Karkirurgi, Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt - er en af Danmarks største karkirurgiske afdelinger, med høj aktivitet inden for kirurgisk og endovaskulær behandling af perifer arteriel sygdom og aneurismer, carotiskirurgi, behandling af både overfladiske og dybe venesygdomme, anlæggelse af dialyseadgange samt sårbehandling. Der er ca. 85 ansatte i afdelingen.

Vi vægter høj faglig standard, godt arbejdsmiljø og ikke et mindst et godt uddannelsesmiljø højt og ønsker med ansættelsen af en ledende overlæge med ansvar for vejledning og undervisning at styrke uddannelsesmiljøet både for studerende, uddannelseslæger og speciallæger. Den ledende overlæge får ansvaret for, i tæt samarbejde med afdelingsledelsen, at sætte retning for den videre styrkelse og udvikling af undervisningsmiljøet på afdelingen.

Afdelingen består af:

  • Sengeafdeling i Kolding med 20 senge
  • Ambulatorier i Kolding, Esbjerg og Aabenraa
  • Sårambulatorium i Kolding inkl. ambulatorium for diabetiske fodsår
  • Veneklinik i Brørup
  • Forskningsafdeling i Kolding med stærkt internationalt netværk
Den lægelige bemanding består af en cheflæge, en professor, syv overlæger, fem speciallæger, fem HU-læger og tre intro-læger. Herudover er der en ledende overlæge, en overlæge og en speciallæge tilknyttet Veneklinikken i Brørup.

Vi tilbyder

  • En stilling med mulighed for at være med til at sætte retning for afdelingens fortsatte udvikling
  • Værdibaseret ledelse
  • Mulighed for personaleansvar
Vi forventer:

  • Overlægekvalificeret speciallæge i karkirurgi
  • En engageret, ansvarsfuld og motiveret leder som brænder for undervisning
  • Gerne erfaring som uddannelsesansvarlig overlæge eller lignende
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte cheflæge Trine Maria Mejnert Jørgensen på tlf. 2347 3808 eller mail trine.maria.mejnert.jorgensen@rsyd.dk













INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129855

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet