Ledende sygeplejerske til udvikling i neurologisk ambulatorium i Kolding

dato

Vi søger en oversygeplejerske, der vil stå i spidsen for udviklingen af vores ambulatorium og de udadgående funktioner i et mere nært sundhedsvæsen. Du er en tydelig leder, der sætter retning, skaber følgeskab og sammen med dygtige medarbejdere udvikler sygeplejen og patientforløbene i Hjerne- og Nervesygdomme.

Da vores oversygeplejerske gennem mange år har valgt at prioritere sin tid anderledes, har du nu en sjældent udbudt mulighed for at blive leder i et velfungerende ambulatorium med høj faglighed, stærkt engagement og en kultur præget af samarbejde og holdånd.

Stillingen indebærer ledelse af ambulatoriet i Kolding samt udadgående funktioner på Middelfart Nærhospital og sygeplejersker ansat i Demensklinik Lillebælt i Fredericia Sundhedshus.

Du brænder for klinisk lederskab, sætter patienten først og motiveres af at skabe udvikling, kvalitet og trivsel sammen med engagerede medarbejdere.
________________________________________
Afdelingen og opgaven

Hjerne- og Nervesygdomme på Sygehus Lillebælt består af sengeafsnit, ambulatorium, Demensklinik Lillebælt samt sklerose- og udredningsfunktion på Middelfart Nærhospital.
I ambulatoriet arbejder vi med udredning, diagnosticering og behandling af patienter med sygdomme i nervesystemet og musklerne. Den årlige aktivitet omfatter cirka 17.000 patientbesøg.

Som afdelingsledelse har vi netop gennemført en organisationsændring, hvor sekretærgruppen nu ledes af en sundhedsadministrativ leder. Det giver dig som oversygeplejersken bedre mulighed for at være tæt på den kliniske praksis og samtidig udvikle de udadgående funktioner.

Vi arbejder allerede aktivt med tanken om det udadvendte sygehus, hvor behandling og opfølgning i stigende grad foregår tættere på patientens hverdag. Det stiller krav til fortsat at tænke nyt om, hvordan de sygeplejefaglige kompetencer bedst kommer patienter med neurologiske sygdomme til gavn.

Oversygeplejerske til ambulatoriet i Hjerne- og Nervesygdomme, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt – vær ‘den ledende drivkraft i udviklingen af fremtidens neurologiske patientforløb
Vi har høje ambitioner for sygeplejen og arbejder målrettet med implementering og forankring af excellent sygepleje.
________________________________________
Centrale indsatsområder

Som oversygeplejerske får du en vigtig rolle i at drive og videreudvikle flere indsatser:
• Samskabe en stærk praksis for medarbejder der arbejder på tværs af ambulatorie og sengeafsnit og sikre stabile sygeplejefaglige miljøer
• Styrke den kulturelle forankring af excellent sygepleje
• Forebygge høje følelsesmæssige krav – bl.a. gennem mentaliseringsforløb i samarbejde med sengeafsnittets ledelse
• Implementere teamspecifikke sygeplejetelefontider og fastholde udviklingsinitiativer fra tidligere workshops
• Være nysgerrig på og udvikle teamstrukturer og arbejdsgange, så kompetencer anvendes bedst muligt
________________________________________
Ledelsesopgaven

Som oversygeplejerske bliver du nærmeste leder for en personalegruppe på ca. 12 medarbejdere bestående af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Flere arbejder på tværs af ambulatorium og sengeafsnit, og tre sygeplejersker er tilknyttet Demensklinik Lillebælt.

Du får en central rolle i at bringe forskellige fagligheder i spil i arbejdet med de ambulante patientforløb og i at videreudvikle det gode samarbejde og den stærke holdånd, som allerede kendetegner afdelingen.

Du inspirerer medarbejderne til at leve Sygehus Lillebælts værdier – resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence og arbejder aktivt med sygehusets patientløfter om at sætte patienten først.

Ledelsesopgaven kræver, at du kan balancere administrative opgaver med synlighed og nærvær i hverdagen. Du har en lyttende, anerkendende og involverende tilgang til ledelse – og evner samtidig at sætte og fastholde en tydelig retning.

________________________________________
Den leder vi søger

Vi søger en leder, der:
• har lyst til ledelse og evner at sætte en tydelig retning
• tager ledelsesansvaret på sig og skaber naturligt følgeskab
• er en dygtig kommunikator, som formår at formidle forandringer konstruktivt og med blik for muligheder
• har en motiverende lederstil og trives med at lykkes gennem andre
• har god energi, er driftssikker og ser det som en styrke at være tæt på driften
• er nysgerrig og en drivkraft i udviklingsopgaver og motiveres af at tænke nyt
• er lyttende og indgår naturligt i samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere
• har interesse for neurologi og gerne erfaring med ambulante patientforløb

Som person er du imødekommende og tillidsskabende, har let til smil og bidrager positivt til den kultur og det fællesskab, der præger afdelingen.

___________________________________
Du står ikke alene

Du bliver en del af ledergruppen i Hjerne- og Nervesygdomme, hvor der er gode muligheder for sparring.

Der udarbejdes et individuelt introduktionsprogram, og du indgår i Sygehus Lillebælts 2-årige leder-onboarding-forløb med ledelsesmoduler og forbedringsledelse.

Du vil arbejde tæt sammen med funktionsledelsen i sengeafsnittet og indgår i afdelingens strategiske ledelsesgruppe. Som afdelingsledelse prioriterer vi ledelse i øjenhøjde og lægger vægt på udvikling, sparring og medindflydelse.
________________________________________
Vil du vide mere?

Vi byder gerne på en kop kaffe og en uformel snak, så du kan mærke, om Hjerne- og Nervesygdomme er det rette sted for dig.

Du er velkommen til at kontakte:

Chefsygeplejerske Charlotte Løvgreen Troldborg
Tlf. 51 36 88 30

Cheflæge Henrik Boye Jensen
Tlf. 26 35 11 53
________________________________________
Ansøgningsfrist: 24. april 2026

1. samtale: uge 19
2. samtale: uge 20

Ved deltagelse i 2. samtale gennemføres en personlighedstest ved sygehusets organisationspsykolog.

Tiltrædelse: 1. august 2026, eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f38bab85-4c50-4a6a-b530-d1d01151dffc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet