Se Rosa Kildahl og forfatteren Jane Ibsen Piper dele deres bedste klima-tricks i en online samtale torsdag d. 9. marts.
Bibliotekerne varmer op til verdensmålsugen UGE17 med en livestreamet samtale mellem Jane Ibsen Piper og Rosa fra Den store Bagedyst.
Følg samtalen live torsdag d. 9. marts kl. 19.00-20.00 her.
Biblioteket og Grønne Nabofællesskaber har inviteret Rosa Kildahl kendt fra Den store Bagedyst og Jane Ibsen Piper, forfatter og chefkonsulent ved DeltagerDanmark, til at dele deres allerbedste grønne hverdags-klima-tricks.
De to oplægsholdere har en stor forkærlighed for at gøre de gamle dyder in igen. De deler deres bedste råd til, hvordan du med små ændringer i din hverdag kan spare både tid, penge og klimaaftryk på planeten.
Det behøver ikke at være surt eller føles som et afsavn at sætte ressourceforbruget ned og øve os i at bruge det, vi allerede har.
Lettere at ændre vaner i fællesskab
Klimakrisen kan være uoverskuelig at gøre noget ved. Særligt når vi befinder os alene på vores egen lille matrikel. Men når vi sætter os sammen, får ny viden og deler vores erfaringer med hinanden, så er det meget sjovere og nemmere at ændre vaner.
Og heldigvis er der så meget, vi kan gøre for at sænke vores eget ressourceforbrug. Helt uden at det gør ondt.
Arrangementet er en optakt til UGE 17: en landsdækkende temauge på bibliotekerne omkring FN’s 17 verdensmål.
Tid: Torsdag d. 9. marts. Kl. 19:00 - 20:00
Pris: Gratis
Lokalitet: Online – live stream her.
Målgruppe: For unge og voksne