BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt søger en medarbejder til varetagelse af donortapning og donorsekretæropgaver i Donortapningen pr. 1. oktober 2024.
Stillingen er 37 timer gennemsnitlig pr. uge og vil fortrinsvis ligge mandag - torsdag. I stillingen forekommer aftentapninger, primært på onsdage. Arbejdsdagene vil være at varierende længde - op til 12 timer kan forekomme.
Opgaverne i donortapningen vil omfatte:
- Donortapning i Kolding og blodbus.
- Plasmaferesetapninger i Kolding.
- Prøvetagning på nye donorer.
- Evt. at køre blodbussen, hvis du har kørekort kategori C.
- Håndtering af de tappede blodportioner således at kvalitetskravene overholdes.
Opgaverne som donorsekretær vil omfatte:
- Indkaldelse og bookning af donorer.
- Registrering og modtagelse af donorer.
- Pasning af telefon.
- Vedligeholdelse af donoroplysninger og tappeplan.
Vi ser gerne, at du er:
- God til at arbejde i et mindre team under begrænsede forhold.
- God til at samarbejde og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
- Serviceminded og god til at drage omsorg samt kommunikere med andre.
- I besiddelse af et godt humør og være interesseret i at få donorerne til at føle sig velkomne og give dem en god oplevelse.
- God til at bevare ro og overblik i pressede situationer i en hverdag med skiftende arbejdstempo
- Du arbejder omhyggeligt og struktureret med alle opgaver.
- Du bidrager til, at I løfter i flok, uanset opgave.
- Du er god til at tage ansvar og tager opgaver af dig selv.
Vi forventer:
At du har uddannelse og erfaring inden for sundhedsvæsenet; eksempelvis bioanalytiker, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller ambulancebehandler niveau 2. Hvis du samtidig har gode IT-kompetencer og erfaring med administrative opgaver, vil dette være en fordel.
Vi tilbyder:
- En grundig oplæring.
- Et team hvor kvalitet, højt fagligt niveau, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.
Om afdelingen:
Du bliver en del af donortapningen, der varetages af en gruppe bestående at 8 personer.
Donortapningen i Sygehus Lillebælt betjener donorkorpsene i Kolding, Vejle, Give, Middelfart, Fredericia, Haderslev og Tønder.
I forbindelse med etablering af plasmaferesecenter i Kolding (1. kvartal 2026) vil ansvaret for Donortapningen overgå til Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Alle stillinger i Donortapningen flyttes med til det nye plasmaferesecenter.
Ønsker du yderligere information:
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Hanne Lønborg tlf. 24960097 eller overbioanalytiker Dorte Esmark Hansen tlf. 23645629
Ansøgning:
Ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV og referencer fremsendes senest d. 1. september 2024.
Der afholdes løbende samtaler.
Løn – ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for din faggruppe.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099197