Medhjælpere til Nordstjernen - Et musikunivers.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

 

Stillinger: Pædagogmedhjælpere

Arbejdssted: Daginstitutionen Nordstjernen – ét musikunivers.

Arbejdstid: 30-35 timer

Ansættelsestidspunkt: 1. August 2024.

 

Pædagogmedhjælpere til vuggestuegrupper i en daginstitution med engagerede medarbejdere og høj trivsel.

Vil du være en del af en engageret personalegruppe med høj trivsel. En personalegruppe som brænder for kerneopgaven omkring børn og forældre?

Hvem er vi?:

Daginstitutionen Nordstjernen er beliggende på Nørremarksvej 18, 6000 Kolding.

Vi er en daginstitution med 5 vuggestuegrupper med i alt 64 børn og 1 børnehavegruppe med 25 -30 børn. Stuerne er opdelte med faste børnegrupper og fast personale tilknyttet de enkelte stuer.
Vi har tilknyttet et udvidet aftentilbud (for 0-6-årige børn) for familier med et arbejdsmæssigt behov.

De pædagogmedhjælpere vi søger, vil skulle arbejde i vores vuggestuegrupper i dagvagter (varieret arbejdstid mellem kl. 6.45 – 16.45) og i aftenvagter (varieret mellem 13.00-21.00).

Vi er en daginstitution med en musikprofil. Hvor musik og dans mærkes i hverdagen på stuerne og i fællesskabet. Musikprofilen kan opleves i vores fantastiske fysiske rammer inde og ude, og i et stort samarbejde med kulturskolen omkring undervisning af børn og voksne. Du vil løbende modtage kompetenceudvikling bl.a. i den musiske verden sammen med den øvrige personalegruppe.

 

Vi er en stor personalegruppe med god faglig indsigt, bred erfaring og høj trivsel. En personalegruppe med fokus på forsat udvikling. Institutionen prioriterer fælles udviklingsforløb for hele personalegruppen. Vi arbejder ud fra en inkluderende og anerkendende tilgang.

 

Vi har et dejligt hus med gode rammer, både ude og inde. Vi deler en bus med 1 anden institution, som giver os muligheder for oplevelser længere væk end nærområdet byder.

Institutionens beliggenhed betyder, at vi i vores daglige arbejde har berøringsflader med etnisk danske familier og flere andre etniciteter, hvilket betyder at arbejdet i Nordstjernen både er udfordrende, krævende og alsidigt – en spændende arbejdsplads der giver gode muligheder for faglig udvikling.

Funktioner: 

Vi forventer, at alle medarbejdere i Nordstjernen udviser høj grad af ansvarlighed overfor institutionens kerneopgave; det pædagogiske arbejde med fokus på børnenes trivsel og udvikling og samarbejdet med forældrene.

  • Du vil som pædagogmedhjælper være tilknyttet en stue med  13 vuggestuebørn i alderen 0-2 år i samarbejde med 2 pædagoger og 1 pædagogisk assistent.
  • Ud over de pædagogiske opgaver vil du også skulle varetage nogle praktiske opgaver på stuen, såsom rengøring af legetøj, vask af sengetøj mv.
  • Du deltager i Nordstjernens møder, dag som aften.

 

Kvalifikationer:

Vi forventer:

  • At du glædes og begejstres i arbejdet med 0-3 årige børn.
  • At du udviser modenhed, kan stå på egne ben og er bevidst om dine ressourcer og begrænsninger.
  • At du er ansvarsbevidst, positiv, og i besiddelse af et godt humør.
  • At du udviser stabilitet i fremmøde.
  • At du har evnen til altid, at have fokus på kerneopgaven: børn og forældre.
  • At du kan udvise ro og arbejde struktureret og med forudsigelighed.
  • At du kan se dig selv i rollen som en omsorgsfuld, tydelig og opmærksom pædagogmedhjælper, der har lyst til aktiviteter inden for musik, sang og dans.
  • At du er igangsættende, initiativrig og har en god energi.

Du behøver ikke at have den store erfaring, men du skal have lyst til at suge viden til dig og lære af dine erfaringer.

Løn:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til de enkelte faggruppers overenskomst og principperne om lokal løndannelse. 

Nærmere oplysninger:

Fås ved henvendelse til:

  • Leder Lene Nielsen på telefon 40 33 82 22/29110490
  • Souschef Hanne Krogshave på telefon 40 33 82 22/ 40 33 82 36

På Nordstjernens hjemmeside dinordstjerne.aula.dk

 

Ansøgningsfrist:

Mandag d. 20. maj kl. 23.59

Ansættelsessamtaler finder sted mandag d. 27. maj.

I henhold til Kolding Kommunes Personaleregler, vil der blive indhentet børneattest og straffeoplysninger.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f01bc1f3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Daginstitutionen Nordstjernen, Nørremarksvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet