Munkensdam Plejehjem søger en sygeplejerske til barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Storken har været forbi, så vi søger en barselsvikar fra den 1. februar 2024

Har du lyst til at være én af de to sygeplejersker vi har i huset? Er du ekspert i at gå borgeren i møde og arbejde ud fra det der er vigtig for ham eller hende? Er du god til at inddrage og samarbejde med pårørende, som oftest er en vigtig del af beboernes liv?

Hvis JA, så står vi klar med en super spændende stilling, hvor du får frihed under ansvar og plads til at arbejde ud fra Borgerens Centrum, omsat i vores strategi: Selvværd og Sammenhæng (følg link nederst). Sammen skal vi gøre hverdagen god for både vores beboere og deres pårørende. Lige som vores arbejdsmiljø skal passes godt på hver eneste dag.

Barselsvikariat på 30-32 timer ugentligt

Vi ønsker os en ny kollega, som vil arbejde sammen med os, vores beboere samt pårørende. Vi leder efter dig, der er uddannet sygeplejerske og gerne vil lærer fra dig, uddelegere og inddrager dine kollegaer. Du vil få mulighed for at arbejde overvejende i dagvagter, men ønsker du andet, så finder vi også ud af det. Der kan være enkelte aftener eller helligdage, hvor vi har brug for dig i huset – men det planlægger vi sammen. Vi tilbyder 30-32 timer, men vi arbejder med et bæredygtigt arbejdsliv, så vi skal sammen finde ud af de mest hensigtsmæssige arbejdstider. Så skriv gerne i din ansøgning, hvad gode arbejdstider er for dig.

Munkensdam Plejehjem

Plejehjemmet er beliggende lige uden for centrum af Kolding. Vi er et idrætscertificeret plejehjem med plads til 30 beboere, her i vores skønne hus på bakken, hvor vi har udsigt over store dele af byen og Koldinghus. I huset er der også et cafeteria, som bruges af de pensionister, der bor i nærheden af  Munkensdam, samt andre fra lokalområdet.

I stueetagen er der liv i hverdagene, da Herkules Klubben holder til her. Herkules Klubben er et visiteret tilbud for borgere med demens. Vi har stor glæde af, at holde fælles aktiviteter på tværs af plejehjemmet og Herkules Klubben.

På Munkensdam ønsker vi, at beboerne oplever selvværd, værdighed, medbestemmelse og ansvar for eget liv. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med dem og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring livet, der leves på vores plejehjem. Vi er en del af "demensrejseholdet", og bruger den viden, vi har fået til at skabe en meningsfuld hverdag, hvor det er beboerens ressourcer, ønsker og livsmønster, der er centrum for alt vi gør. Vi prioriterer fysiske aktiviteter som stolegymnastik, stoledans, ribbegolf og meget mere.

Kerneopgaven og rammerne for din opgave på Munkensdam

Du er uddannet sygeplejerske og arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, samt har fokus på tidlig opsporing af begyndende sygdom. Om du er nyuddannet eller "gammel i gårde", det betyder ikke noget for os. Det der betyder noget er, at du ønsker samarbejde på tværs af faggrænser og ser mulighederne i at arbejde i teams. Vi har daglige TOBS-møder, og arbejder med tidstro dokumentation, hvor vi understøttes af iPads i vores daglige arbejde. Du skal være en stor del af videreudviklingen af indsatserne hos borgerne, så vi sammen kan skabe et trygt og værdigt ældreliv.

Du er god til at træffe beslutninger og selvstændigt tage initiativ, men du er også god til at bede om hjælp, når du har brug for det. Du har en positiv og anerkendende livsindstilling, som smitter af på både borgere, pårørende og kollegaer. Som kommende kollega, skal du kunne reflektere over såvel borgernes, som dine egne handlinger. Du skal udvise empati og nærvær – også i en travl hverdag. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis du har et glimt i øjet og en dejlig varm humor.

Der er et tæt samarbejde med ledelsen, kollegaer og lægerne der kommer i huset. Vi har allerede ansat en sygeplejerske, som vil være din tætte kollega og sparringspartner. Huset har egen plejehjemslæge, som ugentligt kommer til læge konference, hvor du vil deltage. En stor del at dit arbejde hos os, vil være at være tovholder for vores borger med de mest komplekse problematikker og være formidler til de pårørende. Derudover vil du deltage i ERFA-møder med de øvrige sygeplejersker på vores område – og herved også opbygge et fagligt netværk. Vi har også en forventning om, at du deltager i kvalitetsarbejdet, så vi bliver ved med at opretholde en høj kvalitet og forbedre os igennem arbejdet.
 

Du bliver ansat i Senior-, Sundheds,- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores vision: Selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Det er en vision, som du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler, som er:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er borgerens plan/aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå borgeren i møde 

Læs mere om Selvværd og Sammenhæng ved at klikke her.

 

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte gruppeleder Vivi Fyhn på 61 15 43 40 eller sygeplejerske Susanne Mortensen 24 46 07 99 for at høre mere om stillingen.
Vi giver også gerne en kop kaffe/te/vand og en rundvisning, så ringe endelig, så finde vi tid i kalenderen til dig.

 

Ansøgningsfrist: 12. december 2023  og samtalerne forventes med stor sandsynlighed afholdt 18.12. 2023.
Samtalerne finder sted på Munkensdam, Tøndervej 102.

Vi håber at ansætte dig fra den 1. februar 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6cd0526f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Plejehjemmet Munkensdam, Tøndervej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943224

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet