Nazister blev hvidvasket på stribe i Flensborg

Foto: Lars Salomonsen, BorderPress. Hans Christian Davidsen foran havnen i Flensborg.
dato

6000 nazister, deriblandt flere af de helt store, tog den såkaldte »Rattenlinie Nord« til Flensborg i foråret 1945. Mellem 2000 og 3000 nazister fik nye identiteter og forsvandt i anonymiteten i byen.

Forfatter og kulturredaktør Hans Christian Davidsen fra Flensborg fortæller fredag den 30. september i Kolding om, hvordan Flensborg i april-maj 1945 blev nazisternes sidste tilflugtssted. Foredraget finder sted i Rød Sal på Midtgården på Nicolaiplads i Kolding og begynder klokken 12.30.

oredraget ledsages af enestående historiske fotos og handler om nazi-regimets allersidste dage i Flensborg, et historisk kapitel, der indtil Hans Christian Davidsens anmelderroste bog »Nazisternes sidste tilflugt« kun er blevet behandlet sporadisk i den historiske litteratur.

På Flensborg Fjord blev purunge marinesoldater dødsdømt og henrettet så sent som den 10. maj 1945, altså to dage efter slutkapitulationen den 8. maj, og tusindvis af udsultede og dødssyge kz-fanger strandede i Flensborg, hvor de blandt andet stod i godsvogne ved havnen, og en stor del døde af sult og tørst.

Arrangør er Ældre Sagen i Kolding og er en del af foredragsrækken »Herreværelset«, hvortil kun mænd har adgang. Pris er 100 kroner og inkluderer to stykker smørrebrød, en snaps, en øl eller en vand samt kaffe og småkager.

Man skal melde sig til senest den 25. september.

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Kolding

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.