BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du sammen med en tværfaglig personalegruppe være med til at udvikle " Fremtidens Døgnrehabilitering" i Kolding Kommune?
Vi søger fagligt stærke ergo-og fysioterapeuter, der med engagement, drive og energi kan bidrage til at gøre en forskel for borgere med behov for genoptræning- og rehabilitering på vores Døgnrehabilitering og i det nyoprettede ambulante dagtilbud, som fremadrettet vil være en del af Døgnrehabiliteringen.
Vi har brug for ergo-og fysioterapeuter, som har et ønske om at gøre en forskel for kommunens borgere ved, at gå dem i møde og spørge nysgerrigt ind til deres ønsker og behov. Hvis du brænder for at skabe kvalitative og effektfulde genoptræningsforløb, så kan du være den, vi leder efter.
Hvem er vi?
Vi er en del af Sundhed og Træning, som er placeret på Sundhedscenter Kolding. Sundhed og Træning lægger vægt på, at være en attraktiv arbejdsplads med en høj grad af trivsel og arbejdsglæde, samt gode udviklingsmuligheder. Vi vil være kendetegnet ved at møde borgeren med en høj faglighed, professionalisme og engagement.
Du vil komme til at indgå i Team Neurologi og Rehabilitering, der kommer til at bestå af 16 ergo- og fysioterapeuter, som dækker den terapeutiske indsats på Døgnrehabilitering Kolding, samt genoptræningen for voksne mennesker med en erhvervet hjernehjerneskade i kommunen.
Du skal primært varetage genoptræningen- og rehabiliteringsindsatsen for borgere, som er på Døgn-rehabiliteringen og i det nye ambulante dagtilbud. Genoptræningen- og rehabiliteringsindsatsen vil foregå i et tæt tværfagligt samarbejde sammen med plejepersonalet, hvor I samarbejder om at opfylde borgerens meningsfulde og motiverende mål.
Vi er et fagligt ambitiøst team med en hverdag, som er præget af spændende og varierende arbejdsopgaver, et godt humør og et stærkt sammenhold. Vi varetager primært rehabilitering og genoptræningsopgaver efter Sundhedsloven §140 og Serviceloven § 86.1 på alle diagnoser inden for det neurologisk felt, samt på alle diagnoseområder på døgnpladserne. Alle i teamet har både individuelle borgere, holdtræning og hjemmetræning. Vi arbejder tæt sammen med mange interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre sammenhængende og koordinerede forløb.
Vi er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder målrettet med en klar vision: "Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør".
Det er en vision, som vi opfylder ved, at vores indsatser og tilgang altid afspejler levereglerne:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt inden for din radar er dit ansvar
- Det er borgerens plan / aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå borgeren i møde.
Du kan læse om visionen, levereglerne og forvaltningen på:
https://www.kolding.dk/politik/politikker-og-strategier/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng.
Kvalifikationer og opgaver
Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut. Du er engageret, stabil og har en positiv livsindstilling, samt erfaring og en stor interesse inden for døgnrehabilitering, neurologien og ortopædien.
Det er vigtigt, du med en helhedsorienteret tilgang formår at tage udgangspunkt i borgerens centrum og understøtte borgeren på en meningsfuld måde. For at lykkes med det, er du nysgerrig i din tilgang til borgeren, tænker kreativt i indsatser og tør konstruktivt udfordre andre til fordel for borgerens centrum. Du skal altid være omstillingsparat og handle, såfremt noget ikke giver mening.
Da vi arbejder teambaseret og meget tværfagligt, er det vigtigt, at du af natur er en teamplayer og får energi af at indgå i et team. Det betyder, at du engagerer dig i teamet og trives med en åben og direkte kommunikation. Du understøtter teamets trivsel og samarbejde med din ansvarlighed og kompetencer i at tilrettelægge en struktureret hverdag med god kalenderstyring.
Du har fokus på relationerne, hvor end du bevæger dig i organisationen. Du er god til at give- og modtage feedback, samt søge sparring med kolleger på tværs af organisationen. Vores hverdag forudsætter, at du tager ansvar, udviser fleksibilitet og har selvstændig handlekompetence. Du har lyst til udvikling, kan interagere i en stor organisation og er læringsorienteret.
Vi har det godt sammen, fordi vi lægger vægt på at have det sjovt og meningsfyldt på arbejdet. Det, tror vi smitter af, når vi er sammen med de borgere, der har brug for vores hjælp.
Vi er på udkig efter en kollega der tænker; yes – det er lige mig! Så hvis det er dig, så vent ikke, men send os en ansøgning. Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Hanne Lykke Kaagaard på tlf. 23629963 for at høre mere om stillingerne.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdssted:
Sundhedscenter Kolding, Kolding Kommune.
Stillinger:
3 faste terapeutstillinger.
Arbejdstid:
30 - 34 timer/ugen, selvtilrettelæggende.
Ansættelsestidspunkt:
Den 01.09.2023.
Løn:
Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist:
Den 28.6.2023.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 27.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f1d72c94)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Træning og Rehabilitering, Domhusgade, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=f1d72c94&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849836