Demensugen 2022 finder sted i perioden 09.-15. maj, og her i Kolding Kommune har demenskonsulenterne lavet et spændende program med forskellige aktiviteter og arrangementer fordelt henover ugen.
Demensugen finder sted hvert år i uge 19, og i år er der fokus på at udbrede kendskabet til demenssymbolet i det offentlige rum og detailbranchen. Derfor uddeler demenskonsulenterne bl.a. diverse infomateriale til kommunens detailhandel, så medarbejderne kan blive bedre rustet til at hjælpe kunder med demens.
Oven i det har demenskonsulenterne stablet en række arrangementer på benene, som henvender sig både til mennesker med demens, deres pårørende og alle som er interesserede i at blive klogere på demens. Nedenfor finder du et overblik over arrangementerne, som finder sted forskellige steder i kommunen.
Mandag d. 09. maj kl. 15.00-17.00: Åben Café, Kolding Bibliotek
Tirsdag d. 10. maj kl. 14.00-16.00: Naturterapi for pårørende, start ved Sundhedscenter Kolding
Onsdag d. 11. maj kl. 10.00-11.00: FC Demens, Kolding Boldklub
Onsdag d. 11. maj kl. 11.30-14.00: Demensvenlig frokost på Kongebrocentret, Christiansfeld
Onsdag d. 11. maj kl. 15.00-17.00: Foredrag med Mette Søndergaard, Sundhedscenter Kolding
Torsdag d. 12. maj kl. 14.00-15.00: Demensvenlig gudstjeneste i Skanderup Kirke, Lunderskov