Oplev udstilling på Kolding Bibliotek: Dukker og modeller til Halloween og jul

Foto: Kolding Bibliotekerne .
Profilbillede
dato

Nu kan du opleve en helt særlig udstilling i Bryggeriet på Kolding Bibliotek med værker og teknik fra dukke- og miniatureværkstedet ved Canal6000.

Frem til nytår kan du se værker og teknik fra dukke- og miniatureværkstedet ved lokal-tv Canal6000 i Bryggeriet.

På biblioteket glæder de sig til årets juleshow og til at vise dig, hvad de har opdaget af spændende løsninger undervejs.

I udstillingen kan du se, hvad de har arbejdet med siden sommeren. Her viser de, hvordan du kan bygge dine egne figurer og modeller op til Halloween og jul. 

Du kan lære en masse om anatomi, når du bygger dukker. Med et stykke af en gammel skummadras kan du nemt klippe en rummelig form ud med en ganske almindelig saks.

Og du kan se, hvordan mange genbrugsmaterialer til modeller allerede har former, du selv kan bygge videre på.

Tid: 3. oktober - 31. december 

Sted: Bryggeriet, Kolding Bibliotek 

Pris: Gratis

Arrangør: Canal6000, Dukke- og Miniatureværkstedet

Kilde: Kolding Bibliotekerne
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.