BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig ortodontist, som kan bidrage til ORIS Smile Designs spændende udvikling.
Vi har arbejdet med kosmetisk tandretning siden 2016, både med aligner systemer og i mindre grad fast apparatur. Området har gradvis udviklet sig over årene, og i dag laver vi mere end 300 cases årligt. I takt med en stigende efterspørgsel og ønsket om at udvikle os yderligere, herunder at kunne tilbyde mere komplekse behandlinger, søges en ortodontist til vores tandretningsteam med base i Kolding.
Hvad kan vi tilbyde dig?
En arbejdsplads med store ambitioner! Vi arbejder hver dag på at skabe Danmarks bedste dentale arbejdsplads med arbejdsglæden og den faglige udvikling som det bærende element. Vi er højt specialiserede inden for kirurgi, implantologi, endodonti, parodontologi, tandretning og protetik, og arbejder med tværfaglige patientcases på højt niveau.
- Et tandretningsområde med stor positiv udvikling
- Et speciale- og henvisningsorienteret klinikmiljø
- Mange tværfaglige og komplekse behandlingsforløb
- Et passioneret tandretningsteam bestående af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter med stor ORTO erfaring
- Base på en af ORIS’ største og mest specialiserede klinikker med 35 dygtige og glade kolleger, beliggende i Kolding
- Stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og antal timer
- Et klinikfællesskab med høj trivsel, godt humør og masser af sparring og vidensdeling på tværs
- En moderne klinik med det nyeste og mest moderne udstyr, herunder TRIOS scannere, CBCT og lateral ceph
- Gode personaleforhold samt tilbud om sundhedsforsikring.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forestiller os, at du kommer på klinikken 1-2 gange om måneden og ser de patienter, hvor tandreguleringen har en sværhedsgrad, vi ikke selv kan håndtere. Du laver en udførlig behandlingsplan, som kan udføres af vores tandretningsteam. Herudover yder du sparring og support til igangværende cases, hvor vi oplever udfordringer. En stor del af opgaverne vil kunne udføres hjemmefra.
- Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring
- Du har fokus på, at dine patienter får en professionel og tryg oplevelse
- Du har fokus på fællesskabet og bidrager til et godt og fagligt arbejdsmiljø.
Lidt mere om vores tandretningsteam
- Tandlæge & klinikejer Maj-Britt Maasbüll, som er ansvarlig for tandretningsområdet i ORIS. Maj-Britt har arbejdet med tandretning i knap 8 år og har sideløbende dygtiggjort sig gennem kurser i både ind- og udland
- Tandlæge Lorana Travancic, som blev færdiguddannet i 2022. Lorana drømmer om at blive ortodontist og er godt i gang med at samle erfaring, både hos os og i den kommunale tandpleje, hvor hun arbejder med tandretning
- Tandplejer Camilla F. Viborg, som varetager aligner behandlinger. Camilla har 7 års erfaring, bl.a. fra Smile Design i København
- Tina Svensson, som varetager tandretninger med fast apparatur. Tina har mange års erfaring, herunder 16 år på en privat ortodontist klinik. Herudover fremstiller Tina retentionstråde
- Klinikassistent & tandtekniker Britt Saabye, som primært assisterer Maj-Britt. Herudover fremstiller Britt retentions- og blegeskinner.
Hvordan søger jeg jobbet?
Vi søger en ortodontist med tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rikke på tlf. 40356220 eller Maj-Britt Maasbüll på tlf. 61685688. Læs mere om vores klinik her: www.oris.dk/kolding.
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner
ORIS Smile Design teamet
Om ORIS Tandlægerne
ORIS-kæden er en landsdækkende kæde med 16 klinikker, som arbejder imod samme mål, nemlig at sikre danskerne den absolut bedste tandsundhed og at sikre den højeste tilfredshed blandt patienterne. Vi sætter med andre ord patienten i centrum og hos os er det et must, at tilliden mellem patient og behandler er i top. Læs mere om ORIS her: www.oris.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (5-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
ORIS Tandlægerne, Skæringvej, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947237